Portugal 2012/13

Portugalturen Startside Portugalturen

Mor er fyldt et hundrede år

Erling har haft brækket armen   Erwin er blevet fint dekoreret

 

- så med nogen forsinkelse håber vi vi snart at være på vej.

Målet er Marokko - men om vi når så langt

 - tja, det er jo ikke til at spå om.

11. november

Så kom vi ad sted - Erling var til kontrol i torsdags, hvor vi fik grønt lyst for afrejse, han skal dog beholde bandagen på i endnu 2 uger. Forsikringen gav også sin godkendelse for at vi kunne tage ad sted. Et smut forbi mor, som synes det er fint, at vi tager ad sted, men hun glæder sig endnu mere til vi kommer hjem igen. Rødby Puttgarten i høj sol og så sydpå. Ved femtiden slog vi os ned på Camper Parkeringen Bleiche, Winsen. Ingen faciliteter men mulighed i nærheden. N 53.36450 E 10.21236 - gratis

12. november

Vi besluttede, at nu var det nok med motorvejene for denne gang og fortsatte kursen sydpå ad almindelige landeveje. Ikke megen sol men ellers fint vejr. Temperaturer mellem 5 og 9 graders varme - så vi må håbe de mange autocampere med letpåklædte piger, som holder afventende i skovområderne har ordentlig varme til kunderne. Høstfarverne har været en fornøjelse at skue - vi holder nu på en camperplads ved Grossen Freizeitsee - Northeim- 37154 N 51.72893 E 9.96187 - gratis, mulighed for strøm, vand og tømning

13. november

Let frost til morgen - havde fornøjelsen af at iagttage en hermelin lede efter føde - svært at komme på skudhold inde fra Erwin og med en opgående sol lige i øjnene (og i kameralinsen). Bortset fra nogle meget lavthængende skyer i formiddag har vi haft fint vejer med sol. Vi er nu et par hundrede kilometer længere mod syd og har fundet en camperplads i skovbrynet i udkanten af Hilders. N 50.56904 E 9.99238 - gratis, ingen faciliteter  

14. november

3 graders frost her til morgen - og det viste sig hurtigt at der lå en tæt dis over landskabet, som vi håbede på at solen kunne gøre noget ved - men op ad formiddagen syntes vi at en tidlig frokostpause kunne være mere interessant end den til tider tætte tåge. Klokken 13 var tågen endnu ikke lettet, så vi hoppede på en motorvej i retning Stuttgart, hvor vejerudsigten lød bedre. Efter en times kørsel på motorvejen kunne vi igen nyde turen ad de mindre veje. Temperaturen kom op på plus otte grader. Erling har videreudviklet brugen af kopattesalve! - Man skal sætte sig på en tube kopattesalve, når man drikker kaffe, det skulle give en glimrende eftervirkning - selvfølgelig betinget af at tuben flækker og indholdet spreder sig ud over buksebagen og sædet. Natlogi på en camperstop i Besigheim N 48.99775 E 9.14860 - Auf Dem Kies - 5 Euro - mulighed for strøm, vand og tømning.

15. november

5 graders varme til morgen. Vi har sat kursen mod Luzern i Schweiz. Først på formiddagen holdt vi internet-pause hos McDonald, så vi kunne få sendt nyt til mor, samt udsendt nyhedsbreve. Man kan benytte McDonalds internet gratis i en time - man behøver ikke købe noget. Camperplads i Donaueschingen N 47.94758  E 8.51195 - gratis, mulighed for strøm Inden da havde vi besøgt en plads med 350 pladser, og selv på denne årstid var der rigtigt mange campere, det var ikke lige os - dette er bedre, fred og ro.  

16. november

Trods tåge og deraf ringe sigtbarhed nåede vi Schweiz ved frokosttid. I Lucerne fik vi set de gamle træbroer, hvorefter vi ledte efter et sted for natten ACSI- pladsen var lukket og det efterfølgende forsøg med en camperplads gav samme resultat. Vi fik anbefalet at køre op til skiliftens parkering i Weggis - det gjorde vi så og her er vi. N 47.03340 E 8.44116 - 8 CHF for 24 timer.

17. november

Efter morgenmad med alt hvad dertil hører fortsatte vi turen op i højderne. Ruten gik over Furka Pas - eller jeg skulle måske sige skulle være gået over Fulka Pas, for det viste sig at passet var lukket - men vi kunne da bare hoppe på toget, sagde en venlig dame, da vi forespurgte os om passet. Som sagt så gjort - en billet til 30 CHF (ca. 185,00 Dkr.) og vi kunne køre ombord på toget., men det var en meget smal ombordkørsel, så sidespejlene måtte klappes ind. Godt en halv times kørsel og vi var igennem bjerget og kom ud i fint solskinsvejr. Sidst på eftermiddagen kørte vi over Simplon Pas (2005 meter) - sne og sol - så fås det vist ikke bedre. Vi er nu i Italien og har fundet en parkeringsplads, hvor vi bliver natten over. N 46.11403  E 8.30000 - Domodossola

18. november

Vi har følt det som om vi har sovet på en færge - en eller anden kæmpemaskine har stået og brummet hele natten, så Erwin har vibreret som var vi ombord på en færge. Ellers har det været en fredelig nat og vi har da sovet. 1 grads frost til morgen - lidt indkøb i Penny Markedet og så ad sted. Det meste af turen har gået gennem fladt landbrugsland med spredte småbyer. Til aften holder vi på en parkeringsplads i udkanten af Grana og ved siden af sportspladsen. N 45.00176  E 8.29660 - toilet og tømning muligt.

19. november

Turen videre til Middelhavskysten er gået fint - temperaturen steg gradvist og ved ankomsten til kysten havde vi 16 plusgrader - herligt. Et par enkelte bjergpas med der til hørende serpentinerveje har ikke gjort turen kedelig - og når så kaffepausen kan nydes ude i solen, så har vi bestemt ikke noget at klage over. Vi har indlogeret os på en ACSI-card campingplads, så vi kan slappe af i et par dage - tøjvask og ekstra rengøring skal også tilgodeses. Campingplads De Wijnstok  N 43° 52' 9.7" E 7° 59' 51.7"    

20. november

Desværre er omegnen ikke velegnet til vore små el-scootere, men supermarkedet er tæt på, så jeg kan gå hen og handle - Erling har så en god undskyldning for at blive hjemme og slappe af - han glæder sig også til torsdag, hvor vi må befri ham for armbandagen.  

21. november

Op til 16 graders varme om dagen. Ud over at slappe af, har jeg rodet lidt med at få flash-film til at virke her på siden. Jeg fandt i sommer på, at Erling skulle sidde oppe i forruden og filme hele vores tur - - af en eller anden grund syntes han ikke, at det var en god idé - nå, så blev det til en tur på e-bay og købe et bevægelsesfølsomt kamera, som så er blevet monteret og filmer mens vi kører. Fra venstre: Bagkamera, filmkamera, Navigon GPS, TomTom GPS, Trådløs dæktrykmåler, Erlings lille PC med GPS og AutoRoute. Men at få disse filmklip til at fungere i flashformat her på siden voldte mig nogen bryderier - men nu er jeg ved at få styr på det. Jeg var også en tur på taget for at vaske solcellerne.    
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter
Ups! en lastbil!
Tæt tåge
Fulka
Bjerge med sne!
Her bliver vi i nat!