Portugal 2012/13

Startside Startside

20. januar

Tørvejr i nat og til morgen og vinden har lagt sig - vi drager videre. Vort mål blev Portimao, hvor vi holder over for Tivoli (et hotelkompleks). Vort første indtryk af plads var: Uff ! det er ikke os, alt for stor, alt for mange campere. Men efter at vi have prøvet os lidt frem, fandt vi et sted, som vi syntes om - noget af pladsen er asfalteret resten er grus og græs, og temmelig vådt. N 37.11902  W 8.52968 - Praia da Rocha. 2,50 Euro, vand og tømning. WiFi 3 Euro for 24 timer. En del regn igen til aften.  

21. januar

Et par danskere hilste på, de kender os fra denne side! Vejret har været ganske godt i dag, så vi har være på tur både formiddag og eftermiddag på vore små scootere. Det har vagt en del interesse og et par stykker har fået dem demonstreret og fået visitkort til forhandleren. Vi er blevet bedt om at flytte til en anden plads, da Tivoli er lidt følsomme over at camperne holder for tæt på - men det er ok til i morgen.  

22. januar

Efterhånden som nogle af camperne drog videre fandt vi os en ny, næsten lige så god, plads. Dagen startede med kraftig regn, nu klokken 11.45 skinner solen, men skyerne lurer! Vi bliver til i morgen. Det skiftende vejer fortsætter, men det er jo også lidt spændende. Som nævnt tidligere blev vi bedt om at flytte - det drejer sig om parkering langs muren ind mod hotelkomplekset Tivoli - I eftermiddag har der så igen - selvfølgelig - være en masse, som synes det er et fint sted at holde - ingen får information ved ankomsten, ingen skiltning - men pludselig (efter flere timer eller endog en overnatning) bliver de jaget væk af irriterede parkeringsvagter. Hul i hovedet, hvorfor giver de dog ikke en ordentlig information om hvor vi må holde? Her til aften gik vores gas/narkosealarm pludselig i gang! Vi åbnede vinduerne, alarmen fortsatte. Alle gashaner var lukkede. Hvad kunne det dog være og hvordan finder man ud af det? Erling var inde på om jeg havde lukket lidt for meget luft ud - det benægtede jeg! Nå, jeg begyndte at fjerne ting og sager i nærheden af alarmen - vi har erfaret at benzindampe kan sætte alarmen i gang. Gulvet var helt rødt - ikke blod, der jo ikke en krimi - rødvin! Rødvinskartonet var utæt og rødvinsdampene kunne åbenbart sætte alarmen i gang. Optørring og udluftning - og der blev ro i lejren igen. Så fremover kan vi blot ånde på alarmen, hvis vi er usikre på promillen!  

23. januar

Fantastisk vejr i formiddag. Vi satte Camping Canelas som mål - har en kaffeinvitation - og med et par stop undervejs ankom vi først på eftermiddagen og blev taget flot imod af A&E og J&B. Campingplads Canelas N 37° 7' 8.6" W 8° 21' 3.7" Kaffe og kage - masser af hyggelig snak - Rigtigt hyggeligt. Regn til aften. Gratis WiFi  

24. januar

Afslapning er hyggeligt samvær med vore naboer.  

25. januar

Afslappet dag - en lille tur på de små scootere - rigtig hyggelig Pizza-aften med J&B - vejret stadig noget skiftende, men mildt.  

26. januar

Fint vejr i dag - i formiddag en fin tur på de små scootere - først op i den lille landsby og begefter ind i baglandet bag campingpladsen. Mandeltræerne i blomst. Forårsstemning! I eftermiddag hygge i solen sammen med J&B og Erling fik lov at demonstrere Erwins indre fortræffeligheder. A&E gav os et lift ud til solnedgangens land anført af J&B som viste sig at være kyndige stifindere. Værd at lytte til advarslerne om stenskred!

27. januar

Så er det afgang og rørende afsked med naboerne. En meget afslappet kørsel og en enkelt blind vej bragte os til Faro - kaffepausen ved lufthavnens afgangsbane. Aldrig har vi da mødt så mange ulykker på vor vej. Natten mener vi vil være passende at tilbringe på parkeringspladsen ved Castelo de Faro. N 37.01154  W 7.93280 - Atalaia, Faro     

28. januar

Både tog og fly passerer tæt - heldigvis ikke om natten. Virkelig eller kunst? Morgenrengøring af facade og fortov. Fortsatte turen østpå med enkelte stop.    I Vila Real de Santo Antonio holdt vi frokostpause ved floden med udsigt til Spanien. En ræv kiggede forbi, desværre nåede jeg ikke at fange den med kameraet. Besøgte de tre autocamperpladser i nærheden - men de var alle overfyldte og vi havde ikke rigtigt lyst til at mase os ind i mellem dem. Enormt mange autocampere i området.    Derfor har vi nu sat kursen nordpå langs grænsefloden - mere fredeligt - mere os! Vi fik lov at holde her på en lille mini, mini havn - N 37.39724  W  7.44711 - Alcoutim - gratis wifi Vi spiste et par oste-tomat-løg-sanwich hos cafémutter - hyggeligt - også for Speedy, som havde to andre hunde at lege med.  
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter
Praia da Rocha
Camping Canelas Pause ved klipperne
Speedy folder sig ud Så er vi i Faro Ridende politi - farveladeby
Skal - skal ikke ? Flodplads Smalle gader Mange campere