Portugal 2012/13

Startside Startside

3. januar   

Igen en fin dag. En tur op på den store hængebro med udsigt til Jesus. Flere naturparker, som vi dels kørte forbi og dels igennem. Nærkontakt med en papegøje - og det blødte næsten ikke !   Slutteligt er vi endt i en lille landsby, som heder Palma. Vi holder på en almindelig parkeringsplads i byens udkant - Speedy fandt hurtigt en legekammerat. N 38.48270  W 8.59472 Speedys nye venskaber har dog også resulteret i et massivt loppeangreb - han har selvfølgelig straks fået en pipette i nakken - men hvad gør lopperne så? Jo, de springer straks over på mig og forsyner sig - jeg er bidt mindst 20 steder fra storetå til nakkehår - og det klør, klør, klør! Erling, derimod, påstår, at han er mere selektiv i sit valg af omgangskreds - eller måske kan lopperne bare ikke lide ham!  

4. januar

Kun én grads varme til morgen - men ikke en sky på himmelen - steg til 17 grader i løbet af dagen. Store områder lagt ud som naturbeskyttelse - ikke megen adgang. Fascinerende, men også lidt trivielt at kør gennem. Vi har set en del storke - men ingen kom på "skudhold". En tur ud på landtangen, hvor vi kunne se over til Sebutal, hvor vi var i går. Yderst på landtangen er der anlagt et kæmpe bebygget område og golfbaner - Tróia - nydeligt anlagt, men efter vores mening lidt kedeligt. Videre sydpå med holdt ved Sesmarias stranden, hvor vi af nogle tyskere blev anbefalet André lagunen lidt længere fremme. Til aften har vi så slået os ned ved André Lagunen. N 38.11446  W 8.79676 - Nova De Santo André - gratis, holder i klitterne.

5. januar

En tur ind til byen for lidt indkøb og en internetforbindelse - InterMarche kan klare begge dele. Tilbage på stranden - hygge og afslapning. Så kom vi på "skudhold" af et storkepar: Og nye venskaber: Til aften hyggede vis os foran brændeovnen i restauranten - hertil fik vi serveret tunfisk, kartofler og salat - men først diverse oste og brød - en flaske rødvin gled sandelig også ned!

6. januar

Vi gik i restauranten igen i aftes - denne gang var det ris og ting og sager fra havet - Det smagte rigtigt godt, men, men - vi skulle selv knække krabberne med tilhørende hammer, samt pille rejerne og åbne muslingerne - og som AM ved - så er vi ikke særligt skrappe til den slags! Vi besluttede at finde et nyt sted, hvor vi kunne få internet forbindelse, så efter vandpåfyldning drog vi langsomt videre - et par stop og vi er nu i Porto Covo - ikke rigtigt været heldig med et godt sted med internet. Så erlalolland.dk må vente lidt endnu med at blive opdateret. N 37.85256  W 8.78893 - Porto Covo - gratis og facilitter.

7. og 8. januar

Vi bliver her i dag - tid til lidt tøjvask - og måske en internetforbindelse, som skulle kunne købes i den nærliggende boghandel. Har nydt det gode vejr og været en tur i byen - Porto Covo er en rar lille by. I formiddags fik jeg den formidable ide at vaske Erwin - men det blev afbrudt af en af de lokale campere, som gjorde opmærksom på, at vand kun måtte bruges til drikkevand. Det kunne jeg vel have tænkt mig til. Det er nemlig lokalsamfundet som har oprettet og betalerne udgifterne til pladserne og de skal selvfølgelige ikke betale vand til vores vognvask. Lokalsamfundet forventer selvfølgelig at vi lægger lidt penge i butikker og restauranter i byen. Nå, men så blev vi klippet i stedet for at vaske Erwin.

9. januar

Så er det tid til at finde autogas - vi skal et smut ind i landet, da der tilsyneladende ikke er nogen LPG-tanke på denne kyststrækning. LPG: N 38.28946  W 8.53639 - Castelo Ventoso 63 kilometer og vi kunne fylde op med gas - herligt - turen gik blandt andet gennem bark-områder - eller kork, er det  vel - barken bliver skrællet af træerne og samlet i store depoter før videre transport. Utroligt at træerne kan tåle den medfart.   Vi har brugt 32 liter gas (ca. 16 kg) på 20 dage. Madlavning, varme, varmt vand, køleskab og gasgenerator. Vores tanker går til en eventuel senere Marokko-tur. Man kan ikke fylde LPG i Marokko, så selv om vi sparer på forbruget (især varme og varmt vand) kan det knibe at have gas til mere end 40 dage. En løs gasflaske kunne være svaret, men vi har ingen steder at opbevare den.   Vejret har desværre gået i regn - men udsigten er trods alt fin her fra vores plads ved dæmningen. N 38.41675  W 8.39157 - Bgem Pego do Alta - gratis, vand og toilet. Træd varsomt!!  

10. januar

Tåge til morgen - håber på opklaring, starter derfor lidt senere end sædvanligt. Det var bestemt ikke drikkevand, der var i den opdæmmede sø, Storkereder med stød i! Da vi vil ad en anden rute tilbage til kysten er vi nødsaget til at køre et godt stykke nordpå. Det skyldes de mange opdæmmede områder, som derved spærrer for en mere direkte rute. Men det betyder jo blot at vi får nye oplevelser. Blå, gul og hvid er de gennemgående farver på husene i dette område. Til aften har vi igen slået os ned ved et af de opdæmmede områder - Barragem do Roxo: N 37.93655  W 8.08113

11. januar

Vi har kørt de ca. 40 kilometer til en tidligere mineby, Lousal. I eftermiddag blev det rigtigt flot vejr, så vi gjorde de små scootere køreklar og beså mineområdet. Camperpladsen ligger lige bag markedshallen og har vand og tømning. N 38.03609  W 8.42894 - gratis  

12. januar

Igen en flot dag efter en regnfuld nat. Vi bliver på pladsen og hygger.  
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter
Speedy med kammerat Frem og tilbage Strandtur Borgbesøg Aquadukt og hængebro
Tróia Ankomst til André Sesmarias strand Landtangen
Havet
Porto Covo Stranden
Mudder og ankomst
Så holder vi for natten Kirke og smalle gader Blå og gul by
Your caption here