Portugal 2012/13
20. december
Selv om vi har mange adresser på LPG-
tankstationer, viste den første sig kun at
sælge flaskegas, men henviste dog til en
adresse - den forsøgte vi i samarbejde
med Tomtom og diverse personaler på to
forskellige Repsol-tankstationer at finde -
til sidst opgav vi og fortsatte turen. Vi er
heldigvis ikke i stærk mangel på gas.
Videre ned langs kysten var en rigtig flot
tur - fine veje med gode muligheder for at
stoppe - flot kyst med hvide skumsprøjt.
Midt på eftermiddagen kørte vi så
ombord på færgen til Portugal! - Hvis
nogen undrer sig over at vi sejler til
Portugal, så er forklaringen at der her er
en dyb fjord, som skiller de to lande. Der
er ikke nogen bro - så derfor færge. 6,50
Euro og ti - femten minutters sejlads - så
det var da til at overkomme.
På den portugisiske side kiggede vi igen
efter en LPG-adresse - ikke eksisterende!
Camperparkeringen (alm. parkering)
syntes vi ikke om, så lidt uden for byen,
Caminha, kørte vi ind på en
campingplads.
Campingplads Orbitur Caminha
N 41° 51' 58.8" W 8° 51' 30.8"
Gratis WiFi
Caminha er en skovcampingplads på et let skrånende område. Ligger 200m fra de
Minhos flodmunding og havet med den pragtfulde sandstrand.
Det har holdt nogenlunde tørt i dag og temperaturen har ligget omkring 14 grader.
21. december
Slappet af i dag - hver gang vi overvejede at tage el-scooterne på en lille tur, begyndte
det at regne - så de blev ikke luftet.
Det blev Speedy til gengæld, men det var ved at ende rigtigt galt for mig. Langs
stranden er der et terrasse-brædder-fortov - nedgangen til det var også
terrassebrædder, først nogle trin og så et par meter med skrå brædder - der var riller
på tværs, så jeg forventede ikke at de var glatte - men pludselig forsvandt benene
under mig og jeg landede på ryggen med et brag - Speedy kom selvfølgelig straks
løbende og gav mig et stort kys, men da han så, at jeg var i live hyggede han sig
videre for sig selv.
Da jeg havde ligget og sundet mig lidt, og siden satte mig op og sundede mig videre,
kunne jeg heldigvis konstatere at intet var brækket.
Jeg humpede hjem - endte med at gå tidligt i seng, da det var for smertefuldt at sidde
op. Det er øverste del af popoen og nederste del af lænden, som er ret forslået.
22. december
En smertestillende pille gav mig ro til en ordentlig nat. Her til morgen har jeg stadig lidt
ondt og visse bevægelser er rimeligt smertefulde.
Vi påtænker dog at køre lidt videre.
Endnu engang forsøgte vi at finde en
gastank - denne gang lykkedes det - men
hvor nemt er det lige at finde!!
Et par stop ved kysten og så finde et
overnatningssted - tidligt, da jeg ikke
rigtigt er på mærkerne.
Ikke alle strandveje er fine asfalt veje!
N 41.54224 W 8.79076 - Esposende.
Parkeringsplads.
23. december
Herlig solopgang til
morgen - så vi
håber på en fin dag.
Vi blev snart fanget i
meget langsom
trafik - det viste sig
at være
markedsdag.
Da vi var kommet lidt videre standsede
trafikken igen - denne gang var det
desværre en ulykke.
Så vidt muligt kørt tæt på kysten - en ny
oplevelse i solskin.
Vi nåede Porto først på eftermiddagen -
en meget spændende og charmerende
by.
Det var lidt snørklet at finde frem til
camperparkeringen
N 41.14340 W 8.63272 - Cais Do Cavaco, med udsigt til Porto på den anden side af fjorden.
24. december
Et par juleopringninger: hvor holder I jul?
- Jamen, det ved vi da virkelig ikke!
Igen en flot dag (op til 18 graders varme)
- turen videre langs kysten har vist os
både de fine strandpromenader og mere
jævne beboelser og "rustikke"
promenader.
Men alt i alt har vi bemærket at der faktisk
er pænt og ryddeligt næsten overalt.
Vi kørte ud på landtangen med Dunas de
Sao Jacinto i forventning om enten en
god plads for natten eller en færge over
vandet - ingen af delene lykkedes helt -
færgen var der, men så ikke rigtigt ud til at
blive benyttet - pladser for overnatning
var der også, men vi havde sat os i
hovedet at vi ville forsøge at finde et
spistested i forbindelse med
overnatningen, og det lykkedes ikke.
12 kilometer tilbage ad landtangen og
over broen - første sted vi fandt for
overnatning var ved et forsømt
havneområde - var ved at beslutte at
blive der, men så styrtede regnen
pludselig ned og hele pladsen stor hurtigt
under vand.
Vi havde i øvrigt heller nogen rigtig god
fornemmelse for stedt, så vi drog videre.
Igen en ulykke på vor vej - dem kan vi ellers godt undvære.
Denne gang fandt vi en decideret autocamper plads i Estarreja - 2 Euro inklusive
strøm, vand og tømning. Plads til seks campere - to pladser ledige - nøglen hentes i en
nærliggende cafe. Hver parkeringsbås er aflåst.
Ingen åbne restauranter i nærheden - så vi fik kylling med grøntsager med rødvin
behændigt tilberedt og serveres af undertegnede - ikke værst!
N 40.75380 W8.56626 - Estarreja
25. december
Regn hele natten - men nu ser det ud til at solen får magten. 7 grader til morgen.
Det ene øjeblik skinner solen, som en varm forårsdag - næste øjeblik styrter regnen
ned - sådan har det skiftet hele dagen. Vi har slappet af og nyt en god frokost.
26. december
3,5 graders varme til morgen - men skyfrit.
Under morgenklargørelsesøvelserne skulle vi
begge lige prøve vores held i uheld - jeg begyndte
med at lægge min mobilos i blød sammen med lidt
vasketøj !
Dernæst skulle Erling lige prøve at falde! - Erling
klarer det fint - intet brækket eller andre skader.
Mobilos ser også ud til at overleve efter at være
blevet tørret i varm luft.
Det blev trods startuheld og kulde en rigtig
fin dag med 15 grader og fuld sol.
Bolsjehuse er populære i dette område.
Nogle rigtigt dårlige veje skulle vi jo også
lige prøve - ellers har jeg det jo ikke godt.
Her er det arbejdsdag igen, men det lader
vi os nu ikke gå på ad.
Vi slutter dagen på en kæmpe
parkeringsplads i Figueira Da Foz.
N 40.14898 W 8.86847 - gratis, ingen
faciliteter.
Her holder mere end 20 campere, men
pladsen er stor, så vi behøver ikke at sidde på skødet af hinanden.
Husk
Klik påbillederne!!
,