Store tanker ! Hvad siger Bibelen egentlig!

HVEM KOMMER I HELVEDE?

Ordet Helvede bliver ofte brugt i forbandelser; men hvad betyder Helvede egentlig og hvor ligger det? Hvem kommer i Helvede og hvornår? Den almindelige opfattelser af Helvede er, at det er et slemt sted, et ondt sted, og mange udtryk bruger ordet Helvede for at understrege, hvor slemt noget er. En almindelige 'kirkelig' opfattelse er, at det er adskillelse fra Gud. Der findes også mange andre opfattelser om, hvad Helvede er. Lad os se på, hvad Bibelen har at sige om Helvede. Lad os se, om det svarer til Dantes Helvede eller menneskers forskellige meninger om Helvede. Er det et sted for evig afstraffelse af de onde mennesker? »Ingen mennesker kommer i Helvede.« — »Alle vil komme i Helvede.« — »Kun nogle mennesker vil komme i Helvede.« Hvilke af disse påstande er korrekte? Bibelen benytter tre græske ord, som er oversat til Helvede (Hell) i de engelske bibler - i vor danske Bibel har de hver sin oversættelse. Det første ord er Tartaroo. 2 Pet 2:4 »Thi Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden [engelsk: Helvede] og lod dem bevogte i mørkets huler indtil dommen.« Det græske ord er Tartaroo, som har betydningen: en bundet tilstand, et fængsel. Dette er det eneste sted, hvor ordet Tartaroo er benyttet. Intet menneske kommer i denne form for Helvede. Det andet ord, som er oversat til det engelske ord for Helvede, er hades. I gammel tid i England talte man om at lægge kartofler i helvede (hades), det var et hul i jorden. Apg 2:25—27 »Thi David siger med tanken på ham: 'Jeg havde altid Herren for øje; thi han er ved min højre, at jeg ikke skal rokkes. Derfor glædedes mit hjerte, og min tunge jublede, ja, også mit kød skal bo med håb; thi du vil ikke lade min sjæl blive tilbage i Dødsriget, ikke heller lade din Hellige se forrådnelse.'« Dødsriget [Helvede,] er oversat fra det græske ord hades og betyder et hul i jorden, noget under jordens overflade. David var død og begravet. Vers 29 »Mine brødre! lad mig få lov at tale frit til jer om patriarken David; han er jo både død og begravet, og hans grav findes hos os den dag i dag.« David var hverken i Himlen eller i Helvede, hvilket mange har diverse meninger om. Vers 31 »Forudså han, at Kristus skulle opstå, og talte derom og sagde, at hverken skulle han lades tilbage i Dødsriget, ej heller skulle hans kød se forrådnelse.« Både David og Kristus var i denne form for Helvede [graven, hades], altså ikke noget brændende inferno med evige pinsler. Job 17:13—14 »Vil jeg håbe, får jeg dog bolig i døden, jeg reder i mørket mit leje, graven kalder jeg fader, forrådnelsen moder og søster.« »Graven« er her oversat fra det hebraiske ord sheol, som svarer til det græske ord hades. Det var hvor Job ville ende sit liv! Jonas 2:3 »Og [Jonas] sagde: Jeg råbte i nøden til Herren, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets skød, og du hørte min røst.« »Dødsriget« [engelsk: Helvede] var en form for grav i det store havdyr og er oversat fra sheol, Jonas ville havde været død, om ikke Gud havde budt havdyret at spy Jonas op på dette tørre land (vers 11). Alle mennesker kommer i hades, graven, så dette er et 'helvede' alle kommer i. Intet sted i Bibelen vil du finde, at et menneske efter døden bliver kastet i et brændende inferno. Men Bibelen taler om en Helvedes ild. Her er det græske ord gehenna, og det er både på engelsk og på dansk oversat til Helvedes ild. Matt 3:7—10 »Men da han så mange af farisæerne og saddukæerne komme for at blive døbt, sagde han til dem: »I øgleunger! hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede? Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig, og bild jer ikke ind, at I kan sige ved jer selv: »Vi har Abraham til fader;« thi jeg siger jer, at Gud kan opvække Abraham børn af stenene dér! Øksen ligger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Træerne repræsenterer mennesker, så de mennesker, som ikke bærer god frugt bliver kastet i ilden. Men hvad sker der i ilden? Vers 11 »Jeg døber jer med vand til omvendelse, men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er end ikke værdig til at tage hans sko af; han skal døbe jer med Helligånd og ild.« Nogle kristne misforstår dette vers, de tror, de skal døbes i Helligånd og ild! Vers 12 »Sin kasteskovl har han i hånden, og han skal gennemrense sin lo og samle sin hvede i lade; men avnerne skal han opbrænde med uudslukkelig ild.« Her tales om hveden, de gode mennesker, og avnerne, de onde mennesker; avnerne bliver brændt op! Hvede kan bruges; men avner er blot til at kassere! Matt 5:22 »Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder uden årsag, er skyldig for domstolen; og den, som siger til sin broder: »Raka!« er skyldig for det store råd; og den, som siger: »Du dåre!« er skyldig til Helvedes ild Helvedes ild kommer fra det græske ord gehenna. Ordet gehenna stammer fra Hinnom- dalen, hvor affald, døde dyr og lig fra forbrydere blev brændt med en ild, som brændte hele tiden, fordi der hele tiden kom mere og mere affald på! Hinnoms dal ligger lige uden for Jerusalem, og det er ilden i denne dal Jesus refererer til. Matt 7:15—19 »Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem. Kan man plukke druer af tjørn eller figener af tidsler? Således bærer hvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ bærer slette frugter. Et godt træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« Alt, der er tilbage, efter at træet er brændt, er aske, ilden kan ikke blive ved med at brænde, uden at der stadig kommer brændsel på. Matt 13:30 »Lad nu begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: 'Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade.'« Rajgræsset bliver brændt! Men hvem er dette rajgræs? Vers 37—42 »Marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Ligesom rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren.« Der vil selvfølgelig være sjælekvaler og også fysisk smerte, når de ser, at de skal kastes i ilden, men det vil kun være en kort stund — der er ikke tale om evige pinsler! Jesus siger i Luk 13:3, 6: »Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme [tilintetgøres, gå til grunde] på samme vis.« Omkomme betyder at høre op med at eksistere! Joh 3:16 »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Evigt liv er ikke evigt liv i et helvedes ild! derimod er det det modsatte af at blive totalt udslettet i ilden! Rom. 6.23 »Thi syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv ....« Modsætninger: evigt liv / evig død [den anden død]. Hvornår kommer folk i gehenna? Joh 5:26—29 »Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen, at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.« Tidssekvensen er ikke nævnt i disse vers. Der er over tusinde år imellem. Dette er den første og den tredje opstandelse. Hvad sker der, når folk opstår til dom? Matt 25:31—32 »Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.« Denne udskillelse vil foregå gennem hele Tusindårsriget. De, der vil følge Kristus, er fårene, mens bukkene vil gå deres egne veje. Vers 33—34 »Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: 'Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.'« Fårene, Guds folk, vil modtage evigt liv! Vers 41 »Da skal han sige til dem ved den venstre side: 'Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.'« Bukkene, de, der ikke vil følge Kristus, vil blive brændt i den evige ild. Vers 46 »Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« Fårene til evigt liv; bukkene til evig straf! Betyder dette, at straffen vil fortsætte i al evighed? Nej, det betyder, at straffen er evig, den er afgjort og endelig. Juda 7 »Ligeledes er Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som de var hengivne til utugt og søgte omgang mod naturen [med fremmed kød], sat til et advarende eksempel, idet de lider straf i evig ild.« Brænder denne evige ild stadig? Nej, men straffen står fast, den er evig! Byerne er aldrig blevet genopbygget og vil heller ikke blive det. Mark 9:43 »Og hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til Helvede til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold.« Gehennas ild kan ikke slukkes! men den vil brænde ud, når der ikke er mere at brænde! Den er uudslukkelig! Vers 48 »Hvor dens orm ikke dør, og ilden ikke slukkes.« Dette vers er et citat fra Es. 66:24. Orm er nærmere maddiker, som lever i affaldet og det rådnende kød, de vil ikke dø, maddiker forandrer sig til insekter! Jer 17:27 »Men hvis I ikke hører mit ord om at holde Sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen byrde ind gennem Jerusalems porte på Sabbatsdagen, så sætter jeg ild på dets porte, og den skal fortære Jerusalems paladser uden at slukkes.« Dette er også en uudslukkelig ild! og det kom til at ske: Jer 52:12—13 »På den tiende dag i den femte måned, det var Babels konge Nebukadrezars nittende regeringsår, kom Nebuzaradan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem. Han satte ild på Herrens hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem; på alle stormændenes huse satte han ild.« Denne ild fik lov at brænde, men den brændte ud, da der ikke var mere at brænde. Åb 14:8–10 »Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin. Og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og Lammets øjne.« Dette vil ske, efter at Kristus er kommet tilbage: »for Lammets øjne.« »Ild og svovl« vil bringe pine, men de vil ikke pines i al evighed. For der står, at »røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder.« Røgen vil stige op i det uendelige. Åb 19:2-3 »'Thi sande og retfærdige er hans domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeners blod af hendes hånd.' Og for anden gang sagde de: »Halleluja!« Og røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« Igen er det røgen, som stiger op i evigheden. Vers 20 »Og dyret blev grebet og sammen med den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl.« Dyret og den falske profet er to mennesker, som vil blive kastet i ildsøen [fra KJV. oversættelsen] pdf-version kan hentes her - klik!
Counter