Marokko vinter 2013-14

Startside Startside

6. januar, mandag

Erling må være et mandagsbarn - han var kun lige kommet ud af badet før blodet flød - jeg ved nu ikke om det har noget med mandag at gøre - næseblod igen, igen! Denne gang var det en kraftig omgang, som tog lidt tid at få stoppet, men så havde vi også blod ud over gulvet, på bukser, t-shirts, undertøj og ned over brystet og maven - og selvfølgelig en masse klude - herligt at vågne op til! Vi har nu skrevet til vores læge der hjemme for at høre om vi skal sætte hans hjertemagnyl ned i dosis. Erlings blodtryk er ok, så det er ikke årsagen. Det var været en virkelig flot og varm dag i dag - så herligt at ligge stille!

Vi har fået tilladelse af vore venner til at offentliggøre uddrag af deres

rejsebreve. Christian og Eva er ankommet til Marokko i bil og campingvogn - lidt

af en præstation, som jeg tror I vil synes om at få et indblik i.

Her kommer første del og efterfølgende rejsebreve vil blive tilføjet vore sider

efterhånden, som vi får dem.

Den 27. december kørte vi igen sydpå. Vi havde en smuk tur, i dejligt vejr og nåede Camping Rio Jara, Tarifa, en ECC plads nr. 1331a. En dejlig plads med strøm og netadgang, som vi har nydt at være på. Her er igen den flotteste natur, lige meget hvor man bevæger sig hen, ser man ud over Gibraltar strædet, der er bjerge her hvor vi er, og bjerge på den anden side i Marokko.Her er også et hav af vindmøller. Vi har været i Algeciras hos Carlos for at købe billetter til færgen til Ceuta, (en lille spansk enklave i Marokko), vi forstod ikke meget af det der foregik, men vi regner med at alt er ok, Carlos var meget hjertelig, vi betalte 220€ (kontant), fik en mappe med papirer en nøglering, en skærekage og en flaske med ”sprudel”, så deeeet!!. Fra pladsen kan vi gå ned til Gibraltar strædet, hvor der er rigtig meget gang i surferne. Den 30. december havde vi besluttet at køre videre. Vi var ved havnen i Algeciras ved 9.30 tiden, havde fået fortalt at færgerne gik hver time kl., men vi fik besked på at næste afgang var kl. 13, det var så i orden, men da kl. var 12.45 kom en fyr rundt og fortalte at der ikke var plads før færgen kl. 17.30. Det blev en fin overfart, med Gibraltarklippen om bagbord i aftenssolens skær, og med bjergene i Marokko om styrbord. Vi var i Ceuta kl. 18,30, og nu gik turen så sydpå, de 4 km. til grænsen og de sidste 20 km. i Marokko til c pladsen ..::--))))). Vi har læst og hørt om kulturchokket ved at møde berbere, arabere, og hele den muslimske verden, det her var ikke et chock, det var kaos. Der var hundredvis af køretøjer, store, små og tohjulede, som i første omgang blev ført ind på et spor, derefter skulle der fordeles i flere spor op til 5, pludselig var et spor spærret (en bilen var forladt), så skulle der skiftes spor. 2 gange var vi nødt til at spænde fra, køre bilen i position, og med mooveren få campingvognen hæftet på igen, altså i 10 minutter spærrede vi 2 baner, så sad folk på hornet, samtidig med at en flok af tilskuere fulgte begivenhederne. Da vi endelig nåede frem til ”lugen” hvoraf der var 2 åbne, og i hver sad der een mand, var der en kø på 20 – 30 mennesker der ventede på at få godkendt papirer. Chr. fik den fineste betjening da det blev hans tur, og alt var i orden, de ville ikke engang se hvad vi havde med, så kunne vi fortsætte, men da var der også gået godt 4 timer, der var et leben af folk der skændtes, sloges, blev jagtet at betjente, tiggere, og jeg var ”stået af” for længst. Nu var det så ud på landevejen kl. var 22.45, og det var kul sort nat, vore GPSer er ikke gode her, men ved hjælp af papirkort, vejskilte og tips fra rejsefæller vi kender som kører rundt hernede, fandt vi c pladsen kl. 23.30. Den rareste mand lukkede os ind, gav sig god tid til at få os indstalleret. Det var guld værd, og nu kunne vi slappe af og sove længe i dag. Temperaturen har svinget mellem 2° og 19°. Ved dagslys ser alting bedre ud, vi har nydt at tale med den rare mand i receptionen, har været en tur i omegnen, ved stranden og i Martil. Der er rigtig mange autocampere her, men også en del fastliggere, venlige smilende mennesker. Nu vil vi ønske jer alle sammen en rigtig dejlig nytårsaften og alt godt i det nye år. Hvis I vil se mere om Marokko, har vi fået lov at give et link til en hjemmeside, netop med et par der nu kører rundt hernede, her er der også masser af dejlige billeder. Hjemmesiden er www.erlalolland.dk. Vi vil skåle og tænke på jer i aften, og så mange nytårsKnaus fra Chr. og Eva. ---------- Så er vi jo som bekendt kommet ind i det nye år, og gid det bringer alle en masse glæde og gode oplevelser ............. Vores nytårsaften var stille og rolig, det vildeste vi foretog os var at se et afsnit af Matador, og det kan vi godt lide. 1/1 2014 var der ingen strøm da vi stod op. Hvor vi havde tilsluttet strømmen var der 2 stik, men det ene duede ikke, vi skiftede og alt var ok. Senere talte Chr. med en franskmand, som bor her fast, en hyggelig fyr, det var bl.a. om det svigtende el, det er fordi der er en ”marokkosikring” et stk. bøjet 1.5 c2m kobbertråd med ombukkede ender, der var gået til, men Chr. har straks lavet en som forhåbentlig ikke gnistrer så meget..;;-)). Vi har været i byen Martil, gået i de små gader med boder, har set en rotte blive jagtet af slagteren med en kost, halve køer, geder og kameler hænger udenfor forretningerne. Der er ingen smilies, men fødevarekontrollen har vist heller ikke været her for nylig. I 4-5 etagers højde arbejder folk med små kraner, hvor de hejser ting op og ned, ingen afskærmning, ingen sikkerhedforanstaltninger, så arbejdstilsynet har nok heller ikke været her for nylig, til gengæld arbejdes der lige så meget søndag som alle andre dage. Vi ser og ser og oplever og suger det hele til os, det er herligt. Den 3/1 holdt vi så igen flyttedag. Vi er blevet frarådet at køre for lange stræk på en dag, men det kan vi jo heller ikke finde på..;;--)). Vi ville køre til Fes, en lille tur på godt 300 km. og vi forlod c-pladsen kl. 8 så det var fint. 6 timer med 50 km. i snit, det måtte være ok. Det var en utrolig smuk tur, Rifbjergene er meget smukke, og høje, på et tidspunkt var vi i 1682 meters højde. Der var en del politikontrol, der var hele tiden folk i vejsiden, selv i de mest øde egne, folk trak med æsler med fuld oppakning, får og geder med hyrder og pottemager udsalg. Vejene har været et kapitel for sig, få gange udmærkede, men for det meste meget ujævne, kanter ned i siderne, store huller, stykker uden asfalt. Byerne er også specielle. Her er der ingen regler overhovedet, smalle ujævne veje, som om dagen laves om til boder, varerne står/ligger langt ude på kørebanen, folk går som det passer dem, ingen respekterer lyskryds, og i trafikken er det alles kamp mod alle, så Chr. måtte bare mase på, og så kom vi også igennem. Så er der historien om de unge mænd langs vejkanten, aldrig har jeg vinket til så mange, og aldrig har så mange været interesseret i os, som på turen gennem bjergene, vi fandt da også hurtigt ud af, hvad det var de var interesserede i, vi blev nemlig overhalet af en bil, som satte katastrofeblinket til, og vinkede os ind, måske var der et eller andet galt. Da vi stoppede kom en ung mand hen, jeg rullede vinduet lidt ned, han stak hånden ind, jeg troede han ville sige goddag, han havde noget i hånden, og vi blev klar over at han ville sælge hash, Chr. begyndte at køre og vinduet blev rullet op. Vi havde hørt om at netop her i bjergene er der den største produktion og handel af hash i hele Marokko, og det var til salg alle vegne. Dagen efter fandt vi en klump hash i bilen, viklet ind i et stk. papir med telefon nr. og det hele, knægten har åbenbart tabt det, da Chr. satte i gang. Vi skyndte os at smide det i skrældespanden, det er nemlig smadder ulovligt at besidde det, og de marokanske fængsler er vist ikke ret pæne. Jeg var ikke god til navigationen, så ikke før 30 -35 km. efter vi skulle være drejet mod syd, slog jeg rigtig vagt i gevær, vi fik spurgt om vej, og fandt ud af at vi skulle tilbage før vi kunne komme mod Fes. Det fik vi ordnet, og nu havde vi den rigtige retning, men tiden gik og vi kunne se det ville blive sent før vi kunne nå frem. Det var en meget smuk solnedgang, som dog var svær at nyde, vi havde den lige mod os, og Fes lå 10 km. længere fremme og vi skulle gennem byen for at komme til c pladsen. Vi styrtede os hovedkulds ind i trafikmylderet, vi prøvede at køre mod syd, men med den trafik intensitet, kan man ikke nå at orientere sig, skiltene er ikke belyste, så det er umuligt at orintere sig, ved hjælp af et parpirkort og vejskilte. Pludselig var der en knallertkører på venstre side af bilen, som råbte til os, vi lod som ingenting, vi skulle hverken købe hash eller andet der var til salg, han blev dog ved, men ikke før Chr. åbnede vinduet fand vi ud af, at han ville guide os til en campingplads, så blev vi lydhøre. Han guidede os perfekt til c pladsen, som vi ville have haft svært ved at finde uden ham. Nu var kl.blevet 18,30, så vores tidsplan holdt ikke helt!!!! Den 4. januar, stille og rolig dag, hvor vi har slappet af, været lidt rundt i nærmiljøet. Vi har talt med en utrolig flink hollandsk guide, som 2 gange om året har ture her til Marokko med store 4 hjuls trækkere fra Holland, han havde nogle veje som han frarådede os at tage, det har vore bekendte også gjort, og vi forstår mere og mere hvorfor vi ikke ser campingvogne her. Der er kun autocampere og 4 hjuls trækkere, og efter turen til Fes hvor alt var ”kaos” i c-vognen, har vi forstået. :-)). Den 5. havde vi bestilt en engelsktalende guide, (det gør man her) alt fungerede fint, vi var i Fes, så og oplevede en masse, og var glade for at vi havde gjort det på den måde. 400 Dh ca. 280 kr. for 3½ times rundvisning, forklaring og oplevelser, men så kunne benene heller ikke klare mere.
I morgen fortsætter vi nok mod syd, vi har retning mod Midelt og Atlasbjergene . Nu de kærligste hilsner og Knaus fra Chr. og Eva.
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter