Marokko vinter 2013-14

Startside Startside

6. februar, torsdag

Tørvejr til morgen - vi gjorde os stille og roligt klar til at køre de ca. 130 kilometer til Camping Pueblo Blanco. Vi forventede ikke de store oplevelser, men bare en stille og rolig tur med tidlig ankomst og afslapning. De første kilometer var da også rimeligt kedelige i forhold til vore oplevelser i Marokko - ingen æsler på vejene - dog var der sorte grissebasser - ingen gamle damer, som slæbte brænde hjem - bilisterne kørte i den rigtige side af vejen og overhalede ikke, hvor der var fuldt optrukken midterlinie! Gab! gab! jeg drejer lige til venstre her, så vi kan holde en kaffepause! - Lille by - smalle gader - meget smalle gader - vi slap i gennem uden skrammer - og pludselig var vi i det mest utrolige landskab - enkelte steder var der skilte, som angav max bredte på 1,7 meter (Erwin bryster sig af 2,3 m.), ingen problemer! Også nedfaldne klipper, som næsten spærrede vejen - vejen! nå ja, den var nogle steder ved at skride ned af klippesiden! Nationalpark Los Alcornocales og Pinsapar De Grazalema Men naturen! - hold da k... - sikke en natur! - og det fantastiske landskab blev bare ved og ved til vi nåede campingpladsen 160 km længere fremme.  Camping Pueblo Blanco Camping Cheque 644

Smalle gader!

Naturpark og ankomst
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter