Marokko vinter 2013-14

Startside Startside

11. februar, tirsdag

Lige et par snefnug i aftes - flot solopgang til morgen, så vi glædede os til en fin køretur i herligt vejr. Det er rimeligt øde strækninger vi kører på denne tur - da vi endelig fik tanket diesel og kort efter også fandt et lille supermarked, var vi ganske fornøjede. Jeg fik lov at gå alene på indkøb, mens Erling passede på vejret, Erwin og Speedy! Det gjorde han nu ikke særligt godt! Da jeg kom ud af supermarkedet - heldigvis stadig i sandaler og bare tæer - var alt dækket af sne! Godt jeg ikke havde overtalt mig selv til at tage sokker på til morgen, så skulle jeg jo sjokke rundt med våde sokker! Nå videre i sne - sne - mere sne - endnu mere sne - sneplov og saltning! Sådan fortsatte det de næste par timer. Det var dog den mest fantastiske natur, som vi dog ikke kunne se meget af. Nogle bjergpas op i 1300 meter og smalle kløfter. Efter en sen morfar var klokken over 15,00 og vi skulle blot finde et sted for natten - ingen camperpladser i nærheden, så på jagt efter alternativ - lige en tur op i snevejr igen og 1300 meters højde, men endte så her i Montalban - her kunne jeg nu godt have haft sokker på, for her er ingen sne! Montalban er en meget lille, charmerende bjergby og vi holder bæsten med udsigt til kirken!

Snetur!

Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter