Tyrkiet 2014/15

Startside Startside

10. januar, lørdag

LIge over frysepunktet til morgen - men en rigtig kold vind. Vi gjorde os klar til afgang, ingen problem i det - men for at forlade campingpladsen krævedes enten en nøgle eller en rigtig god boltsaks! Vi havde ingen af delene!   Campingfatters hus! Jeg bankede på hos campingfatter - ingen svarede - vi tuttede i hornet, det hjalp heller ikke! Pludselig dukke et ægtepar op - jeg tror de bor på pladsen - de havde en nøgle, så vi fik lov at slippe ud ☺ Turen til Izmir bragte os forbi nogle store militære områder - ingen skød dog på os. I Izmir fik jeg frie tøjler til at handle i et kæmpe indkøbscenter - ikke den helt store fornøjelse at fistre rundt uden at kunne finde det, man søger i alle de utallige rækker af varer. I øvrigt var det næsten som i en lufthavnskontrol - man skal igennem en sikkerhedsskanner for at komme ind at handle! Nå, jeg fik handlet og slap også ud igen. Izmir er på næsten tre millioner indbyggere, flot havnefront og ganske moderne. Vi slap godt igennem trafikken og den tyrkiske kørestil (færselsregler er kun vejledende!) og kom ud på den anden side, hvor vi fandt et sted ved kysten for en lille slapper. Vi er nu i Urla, hvor vi, efter at have rodet lidt rundt - blandt andet endt i en gyde (Tomtoms skyld), hvor vi ikke kunne passere, så jeg måtte ud og spænde trailere fra for at få vendt om og komme ud igen - vi har parkeret i fiskerihavnen (småbåde). Vi havde ikke holdt der længe, før en bil standsede for at hilse på os. De havde selv en camper, så de skulle lige hilse på - faktisk blev vi inviteret hjem til dem - men dét magtede jeg ikke i dag. Det blev helt pænt vejr hen på eftermiddagen - tæt på 10 graders varme.
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Låst inde ! Izmir og Urla