Tyrkiet 2014/15

22. februar, søndag

2 graders frost til morgen. Afgang klokken 8,30 - købe brød undervejs og derefter få kilometer til grænsen - det blev en oplevelse, som vi godt kunne have være foruden. Først forsøgte jeg at sno mig gennem kontrollen efter anvisningerne - så fik jeg lidt ublidt besked på at bakke ud igen, for der var ikke plads til stakkels Erwin. Det var lidt bøvlet, men vi kom ud og holdt så lidt derfra. Gik med papirerne ind til kontrollen, som gik i gang med at diskutere, klø sig i nakken, hente andre ind, for så at lægge mine papirer til side - jeg stod uden for og frøs, og forstod ikke problematikken. Endelig var der en engelsktalende, som forklarede, at på grund af at vi kørte ud af en anden grænseovergang end den vi benyttede ind i Tyrkiet, var vi nødt til at køre 25 kilometer til en anden grænseovergang sammen med en embedsmand. Han kom ombord - lidt bange for Speedy - og så kørte vi ad sted. Efter de 25 kilometer nåede vi så en stor grænseovergang, her blev vi gelejdet ind til en kontrol, som ville have, at vi skulle sætte vores bagage ud, så de kunne kontrollere den! Hvilken bagage, sagde jeg, vi har ikke nogen bagage, vi bor i bilen! Det varede så lidt før den sivede ind! Så diskuterede de vores trailer - jeg troede bare det var almen interesseret nysgerrighed - men jeg fandt efterhånden ud af, at det havde noget med bredden at gøre - den var for smal til at køre ind på rampen i deres hal. Så fik vi endnu en embedsmand om bord - over til de store lastbiler - igen holde i kø - endelig vores tur til at køre ind i hallen - alle ud af vognen - Erling med sin rollator - herefter gennemgik de Erwins indre igennem og så kørte vi ind og Erwin blev skannet i en kæmpe skanner! Så slap vi ud - embedsmand nr 2 blev afleveret og vi kørte tilbage til den første grænseovergang, hvor vi så igen kunne vente. Næsten fire timer før vi dødtrætte og irritable endelig kunne køre ind i Grækenland. En frokostpause, som vi var alt for opkørte til at nyde (skulle også lige ordne Rangerne, som var hoppet helt ud af deres placering i traileren), og så ad sted de 50 kilometer til en campingplads - blot for at erfare, at den var lukket (ikke overraskende). Nåh jo - vi krydsede da også grænsen til Bulgarien, men det er jo en EU-grænse, så det gik så nemt, at jeg var ved at glemme at omtalede det. Vi nåede i øvrigt også op på 14 graders varme, men ikke megen sol. Vi fortsatte så nordpå i håb om at finde et velegnet sted at overnatte - jeg var hønetræt. Efter omkring 45 minutters kørsel gennem meget fattige og forsømte områder, så vi en lille restaurant med en stor parkeringsplads. Jeg gik ind og spurgte om vi måtte parkere  for natten - no problem! Nu har vi så være inde og spise lidt mad (hønetræt, sige som en høne og vi fik stegt kyllingefillet) og drikke øl til - det kostede omkring 50 D.kr! - så nu skal der slappes af.