Tyrkiet 2014/15
28. december, søndag
En del trafikstøj, men manden har passet godt på os, så vi er vågnet udhvilede og rede
til nye oplevelser.
Overskyet og omkring to plusgrader.
Det viste sig, at der var mange overnatningsmuligheder den efterfølgende kilometer,
men i mørket i aftes ville vi ikke tage nogen chancer - de var som heller ikke bedre end
“vores” plads.
Formiddagsturen bragte os op i over 1200 meters højde - sne og stedvist glatte veje!
Temperaturen svingede mellem minus to og plus to.
Inden frokost kørte vi over grænsen - en af de kvindelige betjente, fortalte at hun havde
været i Danmark - alle var flinke, trods
kulden, og vi var hurtigt inde i
Makedonien.
I eftermiddags krydsede vi så grænsen til
Grækenland, hvor vi fik noget bedre veje.
Ingen campingpladser eller
camperpladser i nærheden af vores rute.
Vi var fornuftige at dreje af hovedvejen i
tide og lede efter en velegnet
overnatningsplads inden mørkets
frembrud - vi har jo også stillet klokken
frem, så nu kan mørket slet ikke finde ud
af at overrumple os!
En parkeringsplads ved en sø ser ud til at
tjene os vel for en overnatning. Arnissa
ved Vegoritida søen. De leverer endog
gratis internet!
Husk
Klik påbillederne!!