Tyrkiet 2014/15

Startside Startside

11. januar, søndag

Fredelig nat og 4 plusgrader til morgen. Vi havde egentligt planlagt at køre til Cesme, men jeg kan ikke rigtigt få styr på trætheden, så vi lagde i stedet kurset mod en campingplads i Kusadasi, for så at få hvilet ordentlig ud. Undervejs gjorde vi holdt i nogle timer på en strand - helt fantastisk vejr! Fuld sol og 15 graders varme - endelig begynder vi at se lyst på den vejrmæssige tilværelse! Kusadasi viser sig at været en rigtigt turistby - det fine vejr havde også bragt folk ud i solen - biler og mennesker over alt. Campingpladsen, som jeg havde udset mig, viste sig at være under ejerskifte - samt et dødsfald - og campingfatterafløseren beklagede at der var lukket! Men lige ved siden af - kun en mur i mellem - var der en åben campingplads - han havde allerede forberedt dem på, at vi kom! Camping Yat - en lang smal campingplads, hvor der ikke var egentlige autocamperpladser, så vi blev dirigeret ind mellem nogle træer langs centervejen - med to hjul på cementen, ellers kunne vi sidde fast, når vi skulle der fra!! sagde den betænksomme mand på sit yderst mangelfulde engelsk. Her er to campere og en tredje kom til senere. Sidst ankomne er en tyrkisk camper, han taler udmærket engelsk. Jeg benyttede lejligheden til at spørge, hvad man gør ved spildevandet her på de tyrkiske pladser! Han kendt kun én plads i Tyrkiet, som har tømmeplads for campere, så man benytter en spand og hælder det i afløbet! sagde han. Erlings træningstur med Peter Rollator blev undskyldning for en øl på restauranten lige uden for pladsen - en undskylning, som måske kan benyttes igen en anden dag!
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Pause og Kusadasi