Forord!

Faktisk var vi ved at planlægge en tur til Norge - men da vi skulle til at rengøre og klargøre Rangerne efter vores støvede tur til Marokko - trailer og alt i den var dækket af rødt støv! - viste det sig, at der kom ubehagelige skurrelyde fra motor og/eller lejer. Vi kontaktede firmaet i England - det korte og det lange blev at vi bytter Norge ud med England og får serviceret Rangerne der. Vores plan er at vi den 9. juni kører til Næstved sygehus, hvor vi så overnatter på deres parkeringsplads og den 10. juni, efter at Erling har været til kontrol for sin prostatakræft, kører over Fyn og Als og sætter kursen mod Europatunnelen til England. Firmaet ligger 30 minutter fra ankomsten i England. Denne del af turen vil vi tage så direkte som muligt og vi vil ikke udelukke motorveje. Først når vi har Rangerne køreklare, vil vi tage den med ro og udforske den sydvestlige del af England. ------- Vi har i øvrigt ikke være på nogen ture siden Marokko-turen - til gengæld har vi haft projekter i gang på hjemmefronten. Vi har fået udskiftet vore to almindelige vinduer i stuen ud til haven med store panoramavinduer - masser af lys ind og en fin udsigt til have og dens fugleliv. Hele huset fik ved samme lejlighed nyt laminatgulv over det hele - slidstærkt og nemt at rengøre - og garanti for at det holder i vores levetid - det er RIGTIG LANG TID !!! Også haven har fået en nogle ændringer. Ewin har også fået en gennemgribende rengøring - rødt støv over alt! Også nogle småreperationer - generelt diverse plastikdimser, som ikke holder evigt. Syn og nye støddæmpere - så han er ved at være køreklar! HOV - jeg skal også huske at han kære smil er blevet opfrisket!!! Det får I nok at se hen ad vejen!

England 2014

England 2014 Startside Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter