Polen maj 2008

Startside Startside

12-05-2008

I dag har vi være på naturkøretur i omegnen - videre op i bjergene fra campingpladsen er der rigtigt mange hoteller og skisportssteder - men naturen er herlig. Vi foretrækker jo at kommer væk fra turiststederne, og det lykkedes da også - så meget at vejen efterhånden svandt ind til ingenting og Erling var ved at få den stramme mine på - men vi var dog enige om at naturen var skøn og at det var på tide at vende om, da hjulsporene svandt ind til bar klippeskråning. Vi endte derefter ned i byen - Liptovsky Mikulas - og det er jo en by vi alle kender til fra geografitimerne i skolen eller ..........! På torvet spise vi lidt af det lokale mad på en fortovsrestaurant - men dog først efter at Erling fik sig et nyt kamera - Samsung S730 - da lcd-skærmen på det gamle NIKON er vanskelig for ham at se. En lille observation: Folk er for så vidt meget flinke - men de er ganske reserverede - de ser ikke på os når de går forbi os på campingpladsen - alle andre steder vi har været hilser man - hilser vi på på folk, vi passerer, kommer der et lille grynt. Umiddelbare smil er ikke almindelige - lidt anderledes end de fleste andre lande.

13-05-2008

Ja så nåede vi til Zakopane – det var en langsommelig tur over bjergene – en del af turen var elendige veje, hvor vi holdt en gennemsnitsfart på 25 km/t, på de bedste strækninger kom vi helt op på 60 km/t – men smukt var det, så pyt med det. Et skab og en skuffe var sprunget op, men en smule oprydning, fik tingene på plads igen. Lotte var totalt lost – så vi var henvist til oldtiden, hvor man benyttede et landkort til at finde vej – men det var da også en oplevelse, og vi klarede det. Den sidste strækning i Zakopane vågnede Lotte godt nok op til dåd og førte os lige til døren. Lille, skøn campingplads, hvor vi blev taget imod af en venlig dame, som kunne omkrig ti engelske ord – men det var rigeligt til at opnå 10% rabat. Det har virkelig hjulpet at jeg har strammet mooveren op – der anbefales 20mm mellem rulle og dæk, jeg har sat den til ca. 12 mm og så virker det bare. Vi har udsigt til de sneklædte bjerge – og vi er de eneste på pladsen, så Bonnich nyder at få lov til at være uden snor. I eftermiddag var vi på en lille bytur, her er nogle meget specielle huse, som er kendetegnende for denne egn. Erling fik lov at træne på gågaden – en rigtig turistgade – og som belønning fik han lov at bruge resten af sine lommepenge på to fadøl på en fortovscafe. Flinke fyr ham Erling.

14-05-2008

Rimelig afslappet dag – Erling har hygget sig med vaskemaskine og tørretumbler – jeg har forsøgt mig med lidt maling på et lærred – jeg selv kalder det kunst – eftermiddagen fik inkluderet en lille køretur i omegnen og El Burro fik en hårdt tiltrængt vask – nu stråler han. Antallet af campister på pladsen er fordoblet – nu er vi to – en autocamper fra England har indtaget en plads. Vi synes stadig veldigt godt om denne plads, som det ses på billederne har vi udsigt til de sneklædte High Tatras, og værtsparret er virkeligt flinke.

16-05-2008

I går forsøgte vi at komme med Cabel Car op i bjergene, men Bonnich måtte ikke være med, så vi stod solidariske og afholdt os fra turen – til dels grundet i at det hurtigt kunne blive for varmt for hende i bilen. I øvrigt kan man ikke køre op til afgangsstedet og parkere – man skal enten tage en bus, en taxa eller en hestevogn – men jeg benytter jo flittigt mit invalideskilt hvor det kan være til gavn, så vi fik lov at parkere ved afgangsstedet. I løbet af eftermiddagen trak skyerne sig sammen og blev til lyn, torden og regn. Min computer har vist fået hedeslag, eller noget i den retning – den er i hvert fald blevet uendelig langsom – Det har ikke lykkedes mig at forbedre problemet væsentligt. I dag havde vi også skyer og lidt regn, men efter lidt gensidig kommunikation besluttede vi at trække teltpælene op og drage nordpå til Krakow – det klarede op – vi ankom lidt over frokost, trods slow motion kørsel pga. vejarbejde i massevis – ellers er det en ganske smuk tur og varmt har det også været. Lotte førte os nogenlunde direkte til campingpladsen, som ligger i grønne omgivelser og har de nødvendige faciliteter. Vi har købt lidt ind og ellers iagttaget de mange franske autocampere, som dukkede op i løbet af eftermiddagen – en gruppe på omkring 15 er på vej til Ukraine. Flere bemærkede vores wifi-antenne og måtte have nærmere forklaring på fænomenet, hvilket de fik på et for dem uforståeligt sprog. Vi har i øvrigt ikke internet adgang, selv om det var lovet os i beskrivelsen af pladsen. Camping Krakowianka Nr. 171 ul. Zywiecka Boczna 2 PL 30-427 Kraków GPS: N 50°0'54.84'' E 19°55'30.35'' Tel: 0 12/2 68 14 17, 2 68 11 35 Fax: 0 12/2 68 14 17 noclegi@krakowianka.com.pl  

17-05-2008

I aftes var der panik i lille Tullemor – fjernbetjeningen til fjernsynes var væk – vi endevendte desperat Tullemors indre dele, men uden held – tænke sig, så måtte vi se en dvd-film uden brug af fjernbetjening – det kneb godt nok også for Erling at holde sig vågen. Her til morgen viste det sig at den var faldet ned bag madrassen på min seng og lå lige for næsen af os, når vi løftede sengebunden op – vi er begge enige om at der lå den bestemt ikke i aftes!! I morges kørte vi så til Auschwitz – hvilken betydning har så fjernbetjeninger, tv og dvd-film – jeg har været der før – men tårerne trillede alligevel – også for Erling, som så det for første gang. Har man nogen tvivl om hvorvidt Kz- lejrene og beretningerne om de grufulde ting, som fandt sted, er virkelighed eller opdigtning, så skal man besøge Auschwitz – det er en oplevelse man aldrig glemmer – og jeg kan ikke forestille mig nogen benægte Kz-lejrenes grufuldheder. Man må ikke fotografere inden i bygningerne, så vi har ikke så mange billeder – købte i stedet en bog og en dvd. Midt på dagen har det været virkeligt varmt, så noget af besøget foretog Erling alene, mens jeg tog mig af stakkels Bonnich, som lider i varmen. Erling har i øvrigt klaret at gå rigtigt meget i dag. Efter besøget i Auschwitz gjorde vi holdt på en lille restaurant i en mindre by, hvor den engelsktalende dame anbefalede os en snitsel med frittes og salat – det var en storartet oplevelse, som Bonnich også nød. Torden og lidt regn til aften – derfor ikke en tur ind til Krakow bymidte, som vi ellers havde som en mulig aftentur.

18-05-2008

Pave Poul II’s fødselsdag (født her i Krakow, vist nok for 88 år siden) og man er stadig meget stolte over ham, så hans fødselsdag bliver fejret i kirker og på forskellig anden vis. Usædvanligt varm og herlig morgen, så morgenmaden blev indtaget udendørs – alt imens vi iagttog 15 franske autocampere bryde op for at fortsætte deres færd mod Rusland. Ved titiden lod vi Lotte guide os til Krakow bymidte – det klarede hun glimrende, hun må have været her før. Det var ingen sag at finde en handicapparkering, så vi efterlod El Burro til sine egne tanker. Inden der var gået mange minutter eller skridt, om man vil, hoppede vi på en eldreven turistvogn, som vi betalt 200 zloty for en times tur rund i centrum – Bonnich var velkommen om bord og så faktisk ud til at nyde turen. Da vi alligevel ikke har bentøj til at trave rundt i timevis, var dette en glimrende løsning, så vi fik set og hørt lidt om byens bygninger og seværdigheder. Da turen var slut, var vi ganske enige om, at nu måtte en kæmpe fadøl og et toiletbesøg lige være sagen – selv Bonnich var enig med os (hun fik også lidt øl). Det blev nu ikke kun til en øl, men også til en overdådig varm sandwich med pickles og fritter. Alle var glade og mætte, så vi kunne vandre lidt mere rundt på pladsen – det gamle handelscentrum. Atmosfæren i Krakow er lige os – vi er ellers ikke til storbyer – men her er rart. Siden blev det til kaffe og applepie på en anden fortovscafe. Joh, det var noget vi kunne lide. På hjemvejen forsøgte vi at finde en trådløs internetforbindelse, dem var der en del af; men aldrig der, hvor vi kunne parkere – så vi endte med at opgive – livet er jo andet end internet og e- mails, forsøgte vi at overbevise os selv om. Igen i eftermiddag en tordenbyge – sådan skal det nok være. I morgen drager vi så videre nordpå – tror jeg.

21-05-2008

Joh da – drage nordpå gjorde vi da de første kilometer – men det var regnvejr og rigtigt kedeligt uden nogen form for håb om lysning – så vi ændrede kurs og bad Lotte om at føre os mod Stettin. Vi er jo på hjemadgående, så når vejret har slået om, kan vi ligeså køre mere direkte hjemad. Nogen siger, at alle veje fører til Rom – det er da muligt, hvis det er Rom man skal til – vi begyndte at snuse efter en egnet campingplads for natten, men alle dem vi havde optegnelser på lå langt væk og det var allerede ret så sent på eftermiddagen – Så pludselig nævner Erling Jelenia Gora og siger, at det kun er 80 km væk – det troede jeg selvfølgelig ikke på – men ved nærmere eftersyn, havde han faktisk ret. Vi besluttede derfor at ændre kurs og køre mod vest, så vi kunne gense vores tidligere campingplads – vi ankom ved 19 tiden og slog os ned lidt bagtil på pladsen. Jeg havde lovet Erling sol til aften og det løfte holdt jeg selvfølgelig – vi nød solnedgangen – herligt efter en hel dags regn. I går var det så stadigt koldt og vådt – en rigtig slappedag – rodede lidt med min computer, som svinger fra absolut intet at ville til næsten ikke at ville noget. Der er noget rivende galt med den, så opdateringer til hjemmesiden må vente til vi er kommet hjem. I dag til morgen besluttede vi enstemmigt at nu skulle det bare gå hjemad, vejret er stadigt dårligt og vandpumpen i bilen – den der sørger for vand til Tullemor – er gå i stykker. Lotte blev sat på ”hurtig rute” til Sakskøbing. Det gik glimrende til vi nåede Berlin – så var der vejarbejde og andre ulyksaligheder, så hun ledt os ind igennem selve Berlin – det tog sin tid, men var da ellers ganske underholdende. Efter Berlin-trafikken havde El Burro mistet lysten til at benytte sig af fart-piloten – senere opdagede jeg at der var kludder med bremselyset hos Tullemor. Vi havde sat Lotte til at finde en campingplads, der hedder Campingplatz Am Reiherholz. Så vi fortsatte med det lidt forvirrende lyssystem – småveje og enkelte veje, som ikke førte nogen steder hen – Lotte fik skældud, vi vendte om, hun tog sig sammen og viste os så direkte til campingpladsen. Da vi havde ordnet det nødvendige papirarbejde i receptionen og fundet vores plads for natten, fandt jeg frem til at det var Tullemor, som havde kludder i nervesystemet – lidt roderi med hovednerven fra El Burro til hende og lyset virkede som det skulle. Så er det spændende om fartpiloten også virker i morgen. Pladsen ligger rigtigt hyggeligt i skoven – en aftentur med Erling og Bonnich – en tunfisk sandwich og ½ liter fadøl og ren afslapning er afslutningen på dagen.

22-05-2008

Jo i dag virkede både fartpilot og lys som det skulle! Det gik strygende hjemad - et kort ophold hos en campingforhandler i Lensahn - et andet stop hos LIDL og et hos Fleggaard i Burg. Vi var i Sakskøbing ved 18-tiden - trætte - men rart at være hjemme igen. I øvrigt strålende vejr. Haven var tør som Sahara - så jeg gik straks i gang med at vande.
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter