Portugal 2015-16

Startside Startside

31. december, torsdag

Over 20 campere på pladsen i nat. Tidlig start, da vi gerne vil nå frem til campingpladsen så tidligt som muligt - lidt indkøb og påfyldning af gas, var de eneste stop. Første del ad turen gik strygende, men så blev begge Tomtom’erne enige om at vi skulle forlade hovedvejen, og den er jeg jo generelt med på. Men, men! Sikke en bjergtur vi kom på. Meget smal vej med et utal af hårnålesving - en motorcykel kom drønende rundt om en blindt hjørne og kun held og et par millimeter reddede ham fra at torpedere os - uf! Vi nåde da over bjerget i god behold og kom også frem lidt over frokost til Camping Altomira lidt inde i landet fra Valencia. Chr. og Eva har allerede været her i to dage - vi kiggede på de få ledige pladser og valgte en plads på toppen af bjerget ☺Godt vi har vore Rangere! Chr. og Eva holder nederst, så de får rigtigt god motion af at besøge os! Pladsen har været tilsluttet Camping Cheque, men har stoppet samarbejdet pr. i morgen. Vi har dog fået en fin pris på 12 € pr. nat, hvis vi bliver minimum 7 dage - det gør vi! 10€ for internet i de 7 dage. Vand og tømning af spildevand på pladsen. Vi havde nogle meget specielle skyformationer i eftermiddag. Vi hyggede med Chr. og Eva i et par timer i aften, men da ingen af os gider at gå op i et datoskift, sov vi trygt og godt klokken 22.00 - Godt nytår ☺ http://www.campingaltomira.com/en
Bjerget og ankomst
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!