Portugal 2015-16

Startside Startside

5. februar, fredag

Op til 16 grader med lidt sløret sol. I eftermiddag tog vi en Rangertur til stranden. Campingpladsen er jo kæmpestor, så der er meget langt ned til hovedingangen og receptionen. 50 meter fra os er “strand- indgangen”, da vi er uden for sæsonen er den aflåst, men der kommer en mand med to timers mellemrum og låser op, så er der åbent i 10 minutter! Skal man ud af strandporten, skal det altså være på faste klokkeslet og retur 2, 4, eller 6 timer senere ellers er det en meget lang tur ad en sandet vej langs campingpladsen for at komme ind ad hovedindgangen og retur til området, hvor vi holder (autocamperne holder). Når man så er uden for porten går der en fin stenet vej de 600 meter ned til stranden, som har et stort parkeringsområde. Men det bedste er at der er anlagt fine gangstier ud i og langs klitterne. De er også velegnede til Rangerkørsel. Vi tog turen langs hovedindgangen, den sandede vej langs campingpladsen og videre ned til kysten, hvor vi nød at køre på gangstierne, og Speedy nød at løbe rundt i klitterne.
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!