18. juni, onsdag

Slappet af og en tur til Chichester i eftermiddag, da vejret var blevet rigtigt fint. Kiggede på den 900 år gamle katedral og hyggede os i gågaden - de krævede selvfølgelig en øl på The Old Cross. Snuppede lige en Take Away indisk middag med hjem! Vi bliver en dag mere.

19. juni, torsdag

Trykkende varmt i dag. Campingpladsen er kæmpe stor - størsteparten at lagt ud til fastliggere i sommerhusagtige mobilhomes, som de køber og så betaler leje af grunden de har den stående på. Mange gør enormt meget ud af blomster og udsmykning. I eftermiddag en tur langs Chichester Ship Canal - rigtigt mange mennesker skal have mere at vide om vore køretøjer, de ligner jo ikke almindelige el-scootere.

20. juni, fredag

Så er vi på farten igen - lidt indkøb og kursen blev sat modt New Forest. Lidt frustrerende at finde et sted for en middagspause, men en lille hyggelig parkering ved en skov/park dukkede pludselig op, så kunne vi slappe af. New Forest er et interesant skov og savanneagtigt område, hvor kvæg og heste går løse omkring - krydser vejen efter forgodtbefindende. Vi ringede til et BritStops sted, men der var optaget for i nat, næste forsøg blev vi budt velkommen. The Turfcutters Arms En øl i pubben - hyggelige måde at sige tak for opholdet!

21. juni, lørdag

Fødselsdagssang for Erling til morgen - Speedy sang højest! Varmt lige fra morgenstunden, så vi fandt hurtigt et sted i New Forest ved en lille sø - her tilbragte vi et par timer med at se på på lystsejlere - altså i modelstørrelse! - badende hunde (Speedy også), badende heste, løse heste og kvæg, og unge piger til hest. Videre ud af New Forest og vestpå. Trafikken er ganske voldsom her i området, og parkeringspladser til vores størrelse er sparsomme, det er derfor ikke så let at finde et sted, hvor vi kan tage vores middagspause - slutteligt blev det uden for en skole, det er jo lørdag, så her var ledigt. Sidst på eftermiddagen instalerede vi os på camping Whitemead i Wool. Vi blev snart involveret i jagten på strøm - et ægtepar med campingvogn ankom kort efter os og havde fået anvist pladsen ved siden af - men hvor var strømmen? Stikkontakt, ledning og tilslutning, men ingen strøm i campingvognen! Voltmeter, ombytning af stik og ledninger - ingen strøm i Cv’en. Fruen, som er lettere handicappet, var ved at opgive og var rede til at de køre hjem igen - jeg kom til at tænke på at vores relæ sidder rigtig godt gemt - så måske var det også tilfældet i deres vogn - efter at vi begge havde haft vore respektive hoveder ned bag varmeovnen opdagede vi nogle kabler, det viste sig, at de førte til relæet nede i gulvhøjde bag en lille klap! Klik og der blev strøm - alle var glade igen! I øvrigt hyggelige menneske, som vi efterfølgene fik en god sludder med. Og nu er Erlings fødselsdag snart forbi!

22. juni, søndag

Stadig varmt - de lokale siger, at det er usædvanligt med så mange fine dage i en samlet periode. Vi er ved at opgive vore planer om at besøge Monkey World - monkeyworld.org - for længe at efterlade Speedy i Erwin unden at kunne sikre at det ikke bliver for varmt. I eftermiddag tog vi til Wool - lille by. Fandt ned ad en lille hyggelig vej med gamle huse og vandløb, besøgte også kirke og kirkegård - gjorde også lige holdt i pubben med servering uden for. Næsten lige så mange hunde som mennesker, det er Speedy godt tilfreds med, vi kunne lære noget der hjemme, siger han. Endte med at hyggesnakke med Bill og Margaret det meste af aften - de er meget betagede af Speedy.

23. juni, mandag

Igen varmt og solrigt lige fra morgenstunden. Afsked med vore nye venner og videre vestpå. Vi er lidt (læs: meget) trætte af de smalle veje, ikke alene er de smalle, men der er absolut ingen rabat, bevoksningen går helt ud til asfalten, eller ud over asfalten, og er meget høj, så sigtbarheden i svingene er ringe og man kan ikke trække ud i rabatten, som ikke er der. En modkørende landbrugsmaskine, som absolut ikke satte farten ned, ramte vores sidespejl - heldigvis er glasset ikke beskadiget, men rammen er flækket, så jeg måtte stoppe og reparere med lidt gaffatape - i morgen må jeg så se hvad jeg yderlig kan gøre. Til frokost benyttede vi parkeringen hos Bicton Park Botanical Gardens - efter en lur besluttede vi lade Rangerne transportere os rundt i parken - det fortrød vi ikke - rigtig stor og flot anlagt parkanlæg med mange spændende træer og vækster - et lille tog kunne man også køre med rundt i parken. Vi havde besluttet os at køre til River Dart Country Park, Ashburton, for natten - vi ankom ved 17,00 tiden - det er et meget stort camping og naturforlystelsesområde i udkanten af Dartmor Nationalpark.

England 2014

Startside

New Forest

Kan du kravle over her, kan du også passe på ikke at blive kørt ned af toget!

Lidt tur, lidt ankomst

Tur, sidespejl og ankomst

Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter