Tyskland sensommer 2013

Startside Startside

14. september, lørdag

Efter tømning og påfyldning af vand kunne turen fortsætte mod Hagenbeck Zoo. Ad motorvejen fik vi hurtihgt spist de 55 kilometer til parken. Autocampere henvises til parkeringen ved bagindgangen - her blev vi anvist en plads, hvor vi også kunne komme til at læsse vore Rangere af - 3,00 Euro. Vejret kunne ikke være bedre - dog skiftede det til let regn over middag. Vi købte foder til de dyr, som må fodres - tænkte på lille Speedy, som vi måtte efterlade i Erwins varme favn. Hagenbeck er virkelig en besøg værd - 20 Euro for entreen. Hvalrosserne var et af højdepunkterne - de kunne også ses under vand gennem kæmpe ruder - nogle ordentlige krabater. Bjerget med bjerggeder var virkelig imponerende. Træpindsvin har jeg vist aldrig set før. Stort anlæg med orangugtang. Selvfølgelig vakte vi også lidt opmærksomhed på vore Rangere - hørte dem blandt andet blive omtalt som gokart og traktor. Skildpaddereproduktion! Man skal vist være en bavian for at blive tiltrukket af denne pariserrøv! I regnvejer vendte vi tre timer senere tilbage til Erwin og Speedy - sidstnævnte var overud begejstret over at se os - Erwin derimod virkede ganske uberørt! Godt trætte fik vi pakket og kørte ud af Hamburg for at finde et sted for et hvil - det fandt vi da også i et indrustrikvarter. Her fik jeg samtidigt konstateret at en mærkelig banken i tomgang skyldtes et knækket udstødningsrør. Så nu gælder det et værksted på mandag. Af samme grund besluttede vi os for en campingplads, så vi kan efterlade traileren, mens vi er på værksted. Campingplatz Stover Strand International - de har en autocamper afdeling lige ned til Elben. Både Camping Cheques og Camping Card accepteres.
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter