Marokko vinter 2013-14

Kære familie, venner og bekendte! Sådan som rejsebrev 7 sluttede, er det jo lidt svært at komme videre, men jeg prøver. Den 26/1 fik vi snakket en del, fik vasket tøj, var en tur ude at handle, turen til byen blev et kapitel for sig, der var nemlig Marrakech-maraton, (vi så dog hverken Chr.s lillebror Peter, eller Prins Henrik) men den ene halvdel af en fin boulevard var spærret for biler, som så skulle køre den gale vej rundt i rundkørsler, og imod pilene på vejen. Som sædvanlig var der meget politi på vejene, men de tog sig nu ikke af trafikken, men stod for det meste en 5-6 stykker og talte sammen med en walkie-talkie i hånden, på et tidspunkt var der total kaos i en rundkørsel, som det tog mindst 5 min. at komme gennem. Den 27/1 kørte vi igen en tur til byen, og i en rundkørsel så vi E og L i Erwin, så det var dejligt at komme tilbage til c pladsen og finde dem ikke langt fra os, de er de eneste danskere vi har mødt i Marokko. Det blev igen til snak i solen og fælles mad om aftenen, og vi er utrolig glade for deres måde at være på. Den 28/1 havde vi besluttet at fortsætte til en af Marokko's helt store naturoplevelser nemlig Ouzoud vandfaldene. Lars havde igen givet os koordinater til en c plads tæt på faldene. Vi drejede fra N8, ind på R 208, hvor vi, da vi havde kørt omkring ved 90 km., smadrede højre hjul på campingvognen, på en kantsten der lå på kørebanen. Ind til siden og få skiftet hjul, men det tog tid, for reservehjulet var i forrummet, så cyklerne ned, finde donkraft, reservehjul, få de 14 – 15 børn der straks var på pletten til at lade være med at pille ved cykler eller dæk, eller tigge, så det var lidt træls, der kom dog et par mænd til hjælp, der fik lidt ro på ungerne. Da alt var klappet og læsset på igen, gik turen videre til vej nr. 304, og til sidst 3105, hvor vandfaldene er. Vi blev guidet på plads af en der ”lige” havde det tilbud der ville være rigtig godt for os. For 150dh. ville han vise os vandfald, bjerge og det hele, vi sagde nej tak nu, og måske i morgen, og gik så på opdagelse i det flotte solskin. Det blev igen en af de der dejlige, pragtfulde oplevelser. Vandfaldene er på over 100 meter, solen skinnede, så der var også regnbue, ja selv haleløse aber der sprang rundt mellem alle salgsboderne. Da vi nærmede os c pladsen var Lars og Erling kommet, og det er rigtig betrykkende, og meget, meget hyggeligt. Om aftenen viste vi billeder fra vandfaldene, så de havde en lille forsmag, men desværre kunne deres Rangere, 4 hjulede eldrevne køretøjer ikke klare stierne som var for snævre, så det var kun Lars der var en lille tur på gåben til den øverste del af faldene. (Igen kan jeg henvise til deres hjemmeside: www.erlalolland. dk). Den 29/1 drog vi igen videre, efter gensidige ønsker om god tur og måske på gensyn. Nu var der en lille c plads ikke langt fra N 8, efter ca. 150 km. Vi var jo igen forholdsvis tidligt afsted, det var rigtig fint, for det viste sig at (3102 og 3105) vejene var ret smalle, meget snoede og gennem det smukkeste landskab, så det gik ikke for hurtigt. Vi mødte ikke meget mere end en håndfuld biler, så var vi ude på N 8 igen. Lidt vest for Kasba-Tadla drejede vi mod syd ad R317, vi havde koordinaterne men der var desværre lukket. Så valgte vi at fortsætte nordøst på, ad N8, vi vidste der skulle være en plads ved byen Azrou. Det var imidlertid begyndt at regne, og jo længere nordpå vi kom, jo mere ”træls” blev vejret. Først diset, tåget, og til sidst slud og endelig gik det over i sne, men vi fandt pladsen, og var fremme ved 17.30 tiden så det var ok. Vi er ca. 1500 m.o.h. Vi mailede E og L og fortalte hvor vi var. Den 30/1. Det sneede meget om natten, så det var umuligt at køre videre, vi kørte dog en tur til byen og fik handlet lidt. Midt på eftermiddagen kom E og L, vi troede ikke de ville komme her op i kulden. 31/1 sneede det igen om natten, og indtil ved 13 tiden, så det er godt vi har gummistøvler med, ellers ville det have været svært ikke at få våde sokker. En rigtig hygge-hjemme dag. Vi var hos den lokale købmand for at købe brød, men alt var udsolgt på grund af snevejret, men så fik vi da rørt os lidt. Vi bestilte brød og mad hos Campingfatter, så vi klarede os, og hyggede igen om aftenen med E og L. Vi havde håbet at kunne undgå vinterkulden ved at køre herned, men den holdt ikke. Der er rigtig mange storkereder her omkring, og storkene står og ser stivfrosne ud. 1/2 kom tøvejret, og vi kunne komme videre. Med lidt hjælp og en sneskovl fik Chr. koblet bil og c-vogn sammen og vi kom op ad den glatte, stejle udkørsel. Vi sagde igen farvel til E og L og måske på gensyn, og så drog vi 90 km. nord på. I starten var der en del tåge og langsom kørsel, pludselig bremsede en forankørende bil op, det samme gjorde vi, og de 15 cm. sne vi havde på taget kom farende, og så var forruden ren og pæn.;-)). Vi kørte gennem byen Meknes, som ligesom Fes, også har været en kongeby. Lavlandet var meget frugtbart, vinmarker, oliven træer, flokke af køer og får, og så så vi igen nogle underlige roekulelignende lange, lange rækker, som vi også så da vi kørte mod syd. Først er der ½ meter bredt stendige i ca. ½ meters højde, derpå er der dynget op med løg, som så er dækket med et stort lag halm og til sidst er der plastic på toppen. Om man opbevarer andet end løg i den slags anordninger ved jeg ikke. Vi fulgte N 13 lige til campingpladsen, hvor vi var ved 11,30 tiden. Resten af dagen gik med stille sysler og stille stunder. 2/2 var vi på pletten kl. 6.30, vi havde fået lovning på et varmt bad på dette tidspunkt. (i 4 dage var vi kun blevet ”etagevasket”), desværre var der intet varmt vand, og først da vi havde rumsteret rigtig meget og vagthunden gav sig til at gø, kom c fatter og fik tændt for det hele, men så var det også ok. Vi kørte igen nordpå, denne gang til byen Chefchaouen, hvor vi igen havde fået koordinater til en c plads af Lars. 190 km. næsten stik nord, igen ad N13. Først gennem et meget frugtbart lavland, og nu var der meget vand i floderne. Igen grønne marker, køer og får i hobetal, og megen aktivitet skønt det var søndag. De sidste 60-70 km. var igen i de smukkeste bjerge, og det flotteste solskin, og nu med solen i ryggen. Vi var ved pladsen ved 13 tiden. Byen Chefchaouen ligger på en enorm bjergskråning, så vejen op til c pladsen var mange gange umådelig stejl, den ligger ca. 150 meter højere oppe end midtbyen, men alt gik godt. Efter lidt frokost kørte vi ned for at opleve noget af byen, som også kaldes ”den blå by”. Så både i går og i dag har vi været på rundtur i og lidt udenfor byen. Vi gik tur i Medinaen, så de blåmalede huse, og alle de uundværlige boder, der ligger side om side. Sælgerne her er ikke så påtrængende som vi har mødt dem mange andre steder, så det var dejligt, dog fik jeg mange ”skældud” af en dame fordi jeg fotograferede, ikke hende men i det hele taget. E. og L kom i går, så det blev igen til fællesspisning og hygge, nu skilles vore veje nok snart for denne tur, vi har hver vore planer i Spanien. I morgen den 4/2 fortsætter vi til den første c plads vi var på her i Marokko, og så må vi se at finde færgen igen, så vi kan komme over Gibraltarstrædet. Tak for de mange dejlige mails vi har fået, og så må I alle have det rigtig godt, og til børnefamilierne rigtig god vinterferie, når den tid kommer. De kærligste hilsner og Knaus fra Chr. og Eva

Stort tak til Christian og Eva for rejsebreve og billeder!