Scotland 2012

Startside Startside

13. juni

Dagen i dag blev præget af ventetider - først kørte vi til Mallaig for at se damptoget køre fra stationen - men jeg havde misforstået køretiderne, så vi ventede en time, forgæves. Siden blev vi opholdt af vejarbejde - en ensporet vej, som skal have ny belægning - trafikken stopper!! Vi ventede i knapt to timer, før vi fik lov at køre videre. Men smuk udsigt både til nabohuset og ud over landskabet - så pyt med. Ny har vi så fundet en plads med udsigt ned gennem en dal til Loch Linnhe. N56°41'16" W05°26'08" - Acharacle

14. juni

Vi besluttede at tage turen rundt om Loch Eil så vi atter kom til Fort William - vi skulle jo se damptoget ordentlig. I øvrigt en meget smuk tur og det lykkedes også at finde en godt plads, hvor vi kunne fotografere toget. Speedy har fået horn i panden! Siden kørte vi via Kinlochleve til Glencoe og Ballachulish, hvor vi har fået tid på et værksted for service i morgen kl. 9,00. En plads i skoven fungerer som en fin natteplads, så vi er friske til i morgen. N56°40'51" W05°11'24" - South Ballachulish  

15. juni

Koldt og regnvejr - ankom til værkstedet kl. 9 og de gik i gang - og vi ventede og ventede - da jeg endelig gik ud på værkstedet for at høre nyt, viste det sig, at de ikke kunne starte Erwin efter at have skiftet brændstoffilteret. Nu, klokken 13, roder de stadig uden resultat. Endelig lidt over 14 var vi køreklar - problemet med at starte?? -   tja, det havde li'som ordnet sig selv!! Så vi håber alt er i orden. Vi er nu kørt ind over højlandet - stadig koldt og let regn - lave skyer - så vi har ret hurtigt fundet en afsidesliggende parkeringsplads i nærheden af Bridge of Orchy. N56°32'12" W04°48'51" Skulle vi lige blive overrasket hen under aften? En lille flok kronvildt stod få meter fra os og iagttog os nysgerrigt.  

16. juni

Regn hele natten - regn hele dagen - så vores tur langs Loch Lomond blev ikke så smuk, som vi havde håbet - vi gjorde endda holdt i flere timer i håb om bedre vejr. Undervejs kørte vi forbi et stort hotel, hvor der var bryllupsfest - i vandet stod det formodede transportfartøj til brudeparret og deres honnymoon: Endelig kørte vi mod Glasgow - lidt vest for byen holder vi nu på en stor parkeringsplads. 55°50'58.0"N 4°25'0"W - Paisley - 3£ for en overnatning - gratis i weekenden.

17. juni

Bedste tidspunkt at besøge en storby i autocamper er søndag formiddag - så vi satte kursen mod centrum (15 km.) og fik da også set os lidt omkring inden den videre færd. Regnen ophørte her til morgen og bortset fra en enkelt byge har det holdt tørt, så vi har virkelig nyt en fantastisk køretur i det frodige, bakkede landskab. Et stop i Peeples. Et møde med en bus bevirkede at jeg måtte bakke en halv kilometer tilbage af den smalle, snoede vej før vi kunne passere hinanden. Det må have regnet voldsomt i denne del af landet for nogle steder er vejen omdannet til rivende vandløb og de rigtige vandløb er gået over sine bredder. Vores overnatningssted blev parkeringspladsen ved Malcolm Memorial - fantastisk udsigt og endog et par solstrejf. N55°09'42" W02°58'12" - Langholm.

18. juni

Herlig sol i dag - så vi fortsætter vores tur i højt humør - krydser grænsen til England og når til området omkring Hadrians Wall, som er bygget af romerne i årene 122-126 f. Kr. og i de efterfølgende 300 år udgjorde den nordligste grænse for romerriget. Muren er 124 kilometer lang og visse steder op til 6 meter høj. Den er siden 1920'erne blevet restaureret så man nu kan følge den i hele sin udstrækning. Stadig ad små veje og i storslået natur er vi nået til Lake District, hvor vi har slået os ned på en parkeringsplads tæt ved søen Ullswater. N54°34'54" W02°56'05" - Park Brow   19. juni Lake District er også et betagende naturområde - da vi jo ofte vælger de små veje, kræver det også koncentration, da de er smalle og med høje hække eller stendiger, så man ikke kan se hvad der kommer om hjørnet fra den modsatte side - men en oplevelse det er det. Turistpunkterne er virkelig turistpunkter her, det vrimler med busser, som sætter folk af, og masser af biler - i gaderne studerer de de mange turistbutikker, restauranter og cafeer. Det er jo ikke det, vi går efter, så disse steder er hurtigt overstået af os. Krydset Lake Windermere på en lille færge. Vi har nu bevæget os ud af Lake District og fundet frem til Bashall Barn - gårdbutik og restaurant - her kan vi holde gratis ( www.britstops.com ) - herlig udsigt og endelig sommervarmt. Vi bliver her to nætter, så vi kan få hvilet ud. N53°52'27.50" W2°26'26.0" - Bashall Town, Waddington - et kendt hekseområde !!!  

20. juni

Slappet af, drukket kaffe på cafeen, set p å  køerne - og SLAPPET AF!  
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter