Portugal 2012/13

Startside Startside

10. februar

Så fandt vi vist rytmen i vort gasproblem - Gastankvarmeren tændes, når vi siger godnat, tænder vi Gasgeneratoren og lader den lade batterierne helt op. Ved ved 3- tiden tænder vi den igen. Det skulle forhindre gastankvarmeren i at slukke på grund af for lidt strøm. - Det virkede i hvert fald i nat. Ikke så meget at skrive om turen som har forløbet ad både mindre veje og motorveje. Vejret har været gråt og endte i kraftig regn hen på eftermiddagen. Forhåbentlig sidste ulykke vi ser på denne tur. Før middag kørte vi over grænsen til Frankrig og holder til aften omkring 30 kilometer fra Bordeaux. N 44.64014  W1.01931 - Le Teich - ved fuglereservatet.       

11. februar

Tilstrækkelig med plusgrader til at vi slap for gas-bøvl. Dagen begyndte med regn, men siden rimeligt fint tørvejr. Motor- og hovedveje - kun afstikkere for at finde rolige pausesteder. Til aften holder vi på 3,5 tons parkeringspladsen - der er også en camperplads et par hundrede meter længere fremme, men meget pløret - og kommer der kraftig regn, kan den ligefrem blive oversvømmet. Der er vand og tømning - men vanden er lukket! N 46.32982  E 0.81196 - Moulismes     

12. februar

Igen en kold nat, hvor gastankvarmeren og generatoren måtte yde lidt for vores bekvemmeligheds skyld. Vand og tømning - og en ALDI fik også vort besøg. Vejret trist - så ikke så meget at skrive om. Til aften holder vi på en camperplads i Vaily-Sur-Sauldre. N 47.45768  E 2.64626 - i sæsonen er der strøm, vand og tømning - brus og toilet. 3,5 Euro - vinter: gratis, men uden faciliteter.  

13. februar

Igen en lidt bøvlet nat, hvor det endte med at Erwin selv måtte levere varme og strøm. Det har være fra 0 til minus to grader hele dagen, så nu er vi spændt på nattens genvordigheder. Vi har forsøgt at finde et sted med strøm, men alt er lukket ned for vinteren. Vi holder ved kanalen i Mareuil-Sur-Ay. N 49.04503  E 4.03472 - normalt er her vand, strøm og tømning.  

14. februar

Klokken 9 om morgenen - 6 graders frost. Joh, vi kom da i seng i aftes ---- men så virkede varmen (gassen) ikke mere. Vi forsøgte at sove indtil det blev for koldt - men nej, vi lå bare og ventede på at vi skulle fryse. Vi stod op og besluttede at fortsætte - kunne lige så godt udnytte tiden med kørsel til vi havde varme igen. Lidt over midnat holdt vi pause - i seng med alt tøjet på - klokken 3 frøs vi - op og køre videde - "See Belgium by Night", som Erling så poetisk udtrykte det. Klokken 5,30 - i seng igen. Nu klokken 9,15 kører gas og varme stadig ???? Vi har haft ned til minus 10 grader i løbet af natten - vejrudsigten lovede kraftigt snefald, men vi er sluppet. Lige her ligger der dog 20 til 30 cm sne, men vejene er tørre og fine. Når kaffen er drukket fortsætter vi turen - 165 kilometer endnu til Wynen-gas - spændende! Ved frokosttid ankom vi spændte til Wynen Gas i Viersen - De fik forklaringen på alle vore gasproblemer. Det ser vi da på med det samme! Godt et par timer senere var vi køreklare. En ventil og regulatoren var skiftet. Propangas fyldt på tanken, alt gået efter - Tak det bliver lige 30 Euro for gassen! Reservedele og arbejde - GRATIS! Vi talte om muligheden for at få monteret endnu en gastank. Den skulle i så fald monteres i stedet for vores bagageskuffe i siden. Det ville give os 28 kg (56 liter) ekstra gas - i alt: 44 kg (88 liter). Pris ca. 1200 Euro, monteret. Glade kørte vi til nærmeste Camperstop (7 km) for at slappe af, samt lade os overbevise om, at alt nu virker. N 51.25084  E 6.35294 - Ransberg, Viersen - faciliteter mod mønt-indkast. Nu klokken 17,30 sner det ganske pænt og temperaturen er på minus 1,5 grader. Herligt - papegøje og hund i camper - ingen hindring!  

15. februar

Sikken en nat! Vi havde forventet at nu virkede gassen og varmen! Lykkeligvis holdt vore forventninger stik og vi fik en skøn lang og uforstyrret søvn. Herligt! Vådt og kedeligt vejr med temperaturer omkring nul. Derfor hoppede vi på motorvejen og forsatte hjemad. Natlogi i Zum Knapp, Sassenberg. N 52.00391  E 8.06490 - faciliteter om sommeren.  

16. februar

Ikke meget at berette - tåget og let regn hele dagen. 0 til 3 graders varme. Holder for natten på en parkeringsplads ved noget industriområde i Tostedt. N 53.29048  E 9.73397

17. februar

Så er vi nået hjem - gassen og varmen virker stadig! Mor var glad for at se drengene igen - hus og hjem var som forventet - vores kære genbo havde sørget for at der var lukket op for varmen - og hun bød også på rødvin, så nu glæder vi os bare til at komme under dynen i en rigtig seng! Så om et par dage kan vi begynde at tænke og snakke om vor næste tur! Km.:   10880 Diesel:  1167 liter Gas:  249,5 liter 97 dage I øvrigt kan vi, nu da vi er kommet os over chokket over den dyre værkstedsregning, glæde os over, at Erwin kører omkring én kilometer mere pr. liter diesel. - Så der har været noget galt i lang tid.      
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter
Ankomst til Le Teich Sne Fransk by
Ankomst til Moulismes
Vaily-Sur-Sauldre Frokostpause
Mareuil-Sur-Ay Byer Måske en fredelig nat!
En håbefuld nat!
Wynen
og frem til sidste nat