Østersøen rundt

Startside

8. juli

Endeløse skove afbrudt af søer og mindre byer. ikke så meget at berette for i dag - nydt turen holdt pauser her og der - tanket diesel og vand - stønnet lidt over de 28 grader  i skyggen - hvordan holder I det ud i Sydeuropa? Natpladsen tæt ved en sø: N62°30'56" E029°02'56" - Sarvikumpu

9. juli

Fantastisk smuk tur i dag - stadig 28 grader - forbi afvekslende skove, klipper, søer, floder - kan det blive bedre? - vejen endte på en lille færge som sejlede os gratis de ca. 150 meter til den anden bred. Da vi skulle holde en lille yougurt- pause endte vi ad små skovveje ved et mindesmærke fra 2. verdenskrig hvor der havde ligget en russisk fangelejr - 98 russere var begravet her - størsteparten bukket under for sult og sygdomme - resten skudt. Vi har passeret Savonlinna og befinder os på en pragtfuld plads ved søen - en nedlagt campingplads. N61°33'35" E028°00'33" - Puumala.

10. juli

Enestående flot natur på vores videre tur mod Helsinki (Helsingfors). Varmen fortsætter - et gevaldigt tordenskrald og et par dråber regn, gav en lille pause. Vi gjorde et stop i Porvoo Borgå hvor vi gik en tur i de gamle gader. Besluttede os for at benytte Rastila Camping for natten. Det var knebent at vi fik en plads, men da vi ikke har behov for strøm, var der lige en p-plads til os. 22,00 Euro. N60°12'24" E25°7'16" - 10 km uden for Helsingfors. Jeg har via nettet købt billet til færgen til Tallinn i morgen - jeg fik receptionen til at printe den ud. Afgang kl. 17.30 - ankomst 19.30.

11. juli

Fores første mål blev Tempel Kirken (klippekirken), som er hugget ud i klippen - vi havde et hyr med at få parkeret og var ved at komme op at skændes med en p- vagt - nå vi kom da ind og se den - og høre - en pianist spillede på det store flygel, så vi kunne nyde den klare lyd i rummet. Næste stop var den ortodokse kirke - heldig med parkeringen - fik os mast op ad trapperne (også Erling) for at få den nedslående besked at kirken er lukket om mandagen. Så havde vi fået nok af at køre rundt i Helsinkis gader og satte kursen mod færgeterminalen i udkanten af byen. Et mareridt af ombygninger og vejarbejde. Vi parkerede på en stor p-plads til vi skulle møde i indtjekningen kl. 16.00. Erwin blev babysitter for Speedy mens vi var på skibet - overfarten er to timer - hunde må ikke færdes på skibet. En rejesalat til aftensmad og så var vi pludselig i Tallinn, Estland. Tallinn City Camp var det nemme mål for overnatning. N59°26'53" E24°48'31" Let overskyet, frisk vind og 24 grader. Ja, det var nu ikke dette skib, vi sejlede med - men en krydstogtskib, som lå ved kaj over for os.  

12. juli

Uvejr i nat - torden og regn - så vi var spændt på om vores plan med at se den gamle bydel på vore små køretøjer kunne gennemføres. Turen blev gennemført - omend en kraftig byge gennemblødte os før vi kunne søge ly. Byen er ikke ligefrem handicapvenlig - høje kantstene og toppede brosten - men vi bumpede fornøjet ad sted trods alt. Kaffe og kage blev det da også til på torvet. Det gamle Tallinn er virkelig hyggelig og interessant at bevæge sig rundt i. Flere af guiderne, som førte grupper rundt, havde problemer med at holde opmærksomheden fangen, når vi kom kørende på vore TravelScoot'ere med Speedy på skødet - vi blev den store seværdighed!! Trætte og lidt våde forlod vi byen - købte ind i et kæmpe supermarked - og satte kurs ad små veje mod Tartu. Vejret blev rigtigt flot op ad dagen. Vi holdt kaffepause ved en historisk bygning, som har sine rødder helt tilbage til 1280'erne - Albu Möis. Vi har set en hel del storke på vores vej - vi havde endog en flyvende lige uden for førervinduet over en strækning på et par hundrede meter, kun 1½ meter fra Erwin - hvorfor har man aldrig kameraet i hånden i sådan en situation? Her til aften holder vi ude på landet ved en nedlagt staldbygning - solen skinner og udsigten over markerne er herlig. N59°02'28" E026°01'14" - Järva-Jaani Vald    

13. juli

Fortsatte til Tartu, som er en nydelig by, vand, park og gågade - ikke langt fra det moderne centrum finder man de mere traditionelle træhuse. Inden da havde vi en lang frokostpause i Puurmani. Utroligt mange gårde og beboelsesejendomme er tomme og faldefærdige (ruiner), men naturen er afvekslende med landbrug, skove og fin natur. Ad de sædvanlige små veje - nogle var dog ualmindeligt fine vaskebrætsgrusveje, som rystede os godt sammen! - fandt vi et sted for natten i en lille by - bag det nedlagte apotek. N58°04'02" E26°44'20" - Saverna.

14. juli

I løbet af formiddagen kørte vi over grænsen til Letland. Første del af turen gik gennem vidtstrakte skove, siden mere afvekslende mellem landbrug og skove. Stadig er det meste byggeri udført i træ. Vi har ikke haft alt for gode veje - grusveje og dårlig asfalt - men vi er jo selv ude om det, når vi mest bevæger os ad mindre bi- og landevej. En lille afstikker til en seværdighed (vi ved sjældent hvad det er, da vi ikke kan forstå sproget) viste sig at været et groft stenhoved af en eller anden - måske hedder han Gosupes Velns (eller måske er det kunstnerens navn). Siden var det et prægtigt herresæde, som stadig manglede en indvendig restaurering. Til aften holder vi ved et mindre vand- elkraftværk. N56°38'57" E25°57'01" - Aiviekste    
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter