Turen til Kreta

Startside Startside

21. oktober

Maven er i orden og jeg føler mig ganske godt tilpas. Vejret er igen fint - vi vinker farvel til vores æblemand og turen er i gang igen. Ad ruten Mezdra, Svoge til Novi Iskar, som er endnu en rigtigt spændende tur gennem bjergene og langs floden - gennem små byer og store udvindinger fra bjerget - ikke alt for gode veje - men det er jo ved at udvikle sig til en livsstil for os. Uden om Sofia og ved en restaurant ved en opdæmmet sø får vi lov at holde for natten. N42°27'30" E23°33'30" Nydelig restaurant - for 27 Euro fik vi to forskelligt tilberedte fisk, salat, pomfritter med ost, friskbagte flade brød og to store fadøl.  

22. oktober

Det blev en nat, hvor jer er rigtig glad for Erwins fine faciliteter - så lidt mat i koderne og fortsatte toiletbesøg kørte vi nogle få kilometer til vi fandt en fin plads i fred og ro på en mark. Inden længe foregik der dog en masse, markerne begyndte de at brænde af, jorden blev pløjet, gedehyrden grinede til os og hestevognene kørte forbi. Vi besluttede så at finde et nyt sted - hvis nu ilden skulle blive for voldsom, så kunne det jo let blive for varmt for os. En lille overraskelse da jeg kiggede ned i vandløbet fra den lille bro - se billedet! - mon det er en varulv? Videre nogle kilometer og vi fandt et sted ved floden, hvor også de lokale lystfiskere holder til - her har vi så hygget og passet toiletbesøg resten af dagen - bliver her også i nat. N42°06'41" E23°02'04" - lidt nord for Blagoevgrad        

23. oktober

Affald smides overalt - desværre. Ren afslapning frem til i eftermiddag, hvor vi fortsatte turen over grænsepasset til Makedonien. Alle var meget flinke ved de forskellige grænseposter - men også ganske grundige. Speedy fik et dokument, som så skal skal afleveres i tolden, når vi forlader Makedonien. Toldmanden ville derfor gerne vide hvilken grænse vi ville benytte - øh, øh - så måtte jeg til at se på kortet sammen med tolderen og vi blev enige om hvilken grænseovergang til Grækenland, vi ville benytte. For natten fandt vi en P-plads ved kirken Crkva i byen Kamenica, som i øvrigt ser rigtig pæn og ordentlig ud. N42°01'20" E22°35'19" Springvandet bag kirken i Kamenica (musikpladsen) om dagen og med skiftende farver om natten.  

24. oktober

Fredelig nat - også hvad min mave angår - lidt indkøb i byen - kigge lidt på kirken og omgivelserne - en ung præst kunne lidt engelsk og fortalte, at man havde påbegyndt byggeriet for fem år siden - han var tydeligvis glad og stolt over at jeg roste kirken og hele området, som er det mest rene og ordentlige, vi har set i lang tid. Vi har internetforbindelse, så hjemmesiden er opdateret, e- mail læst og besvaret - bankkontoen tjekket, vi klarer os lidt endnu. Blev enige om at blive til i morgen. Har handlet ind i en lille købmandsforretningen, som venligst vekslede nogle Euro for os. De lokale Denar kan ikke veksles tilbage uden for Makedonien, så vi må passe på ikke at få for mange.  

25. oktober

Igen en rolig nat - men så kom der liv - det viste sig at bygningen bag os er en skole - børnene havde åbenbart fri i går, for i dag vrimler det med skolebørn. Vi har forsat turen gennem bjerge (lidt over 1000 meter), landbrugsområder, vingårde og forskellige småbyer. Vi ledte efter et kloster lidt nord for byen Prilep - jeg har set det på nettet, men ikke fået skrevet navnet ned, så vi leder lidt på må og få - endte ved en lille kirkegård i en lille landsby - inden da havde vi passeret en lastbil på en smal vej, som passer til én personbil! Vi vendte om og slog os ned for natten på en kirkegårdsparkering lidt uden for Prilep. N41°22'22" E21°30'24" - Prilep Området er i øvrigt kendt for deres hvide marmor. Det Hvide Hus i Washington er bygge af marmor fra dette område. Erling mener, at det er tobaksblade vi ser hænge til tørre rundt omkring.  

26. oktober

Kirkegårdsvagten kom over og hilste på os i aftes - vældig flink. Vi ville gøre endnu et forsøg på at finde det "navnløse" kloster, som vi ikke fandt i går. Ved et hotel fik jeg en internetforbindelse og fandt frem til navnet på klosteret - Treskavec - koordinaterne var der også, så frk. GPS blev Her nægtede Erwin at fortsætte. sat på sporet og endnu engang ledte hun os ad små veje - dog med asfalt - ud til små afsidesliggende landsbyer, hvor hun (og vi) så gav op. Frokosten indtog vi på en mark med udsigt. Til bage til Prilep, hvor vi fandt en autovask (26,00 D.kr.)  - hårdt tiltrængt - og kaffe på baren ved siden af, Her spurgte vi om klosteret og fik anvisning på godt makedonsk. Næste forsøg bragte os til Varos klosteret, som vi kiggede lidt på udefra. Videre - en mand blev spurgt til råds, men oplyste os om at det kunne vi godt opgive med vort køretøj - efter formiddagens oplevelser, var jeg tilbøjelig til at tro ham. Treskovac klosteret blev opgivet og vi fortsatte mod Bitola. På en benzinstation med restaurant og stort parkeringsområde slog vi os så ned for natten. N41°04'43" E21°20'34" - M5 kort før Bitola. Restauranten bød på grillet kyllingefilet med pomfritter, salat og to store øl for 6,60 Euro - glimrende.

27. oktober

Så kom vi til Grækenland - vi er enige om, at det makedonske grænsepoliti /toldvæsen er noget af det flinkeste, vi har oplevet. Over et 1500 meter højt pas (meget tåget på toppen) og vi er i gang med at finde et sted for natten. Vi skal jo have gang i vort Vodafone mobile bredbånd, som vi købte i Florina. Vi fandt et fredfyldt sted ved en flod - først havde vi dog forsøgt ved en kirke, men eneste plads var blandt gravstederne - det syntes vi dog ikke vi kunne - men en vandhane fyldte til gengæld vores vandtank op. N40°19'13" E21°25'15" Det mobile bredbånd kan jeg selvfølgelig ikke få til at virke - i morgen, når jeg er udhvilet, går det måske bedre.  

28. oktober

Vi kørte tilbage til Kastoria for at søge hjælp hos Vodafone - alt var lukket - det viste sig at være en form for nationaldag med parader, flag og prominente gæster. Vi slog os ned på den store tomme parkeringsplads - den blev dog i løbet af kort tid fyldt op da parade- tiden nærmede sig. Bliver her til i morgen. N40°31'13" E21°15'33" Kastoria      

29. oktober

En times tid hos Vodafone og vort simkort blev udskiftet - så nu kører internettet fint. Efter indkøb (LIDL), diesel og gas (der er væsentligt flere LPG- steder i år end sidste år) kørte vi ud til floden, hvor vi overnattede forrige nat - frokost og en god morfar. Videre af snoede veje i retning af Meteora - smuk natur. En kirke som nabo - kirken stjæler den fine udsigt ud over landskabet - vi er på en lille bjergtop - men vi har nydt udsigten. N39°59'11" E21°30'11" - Agioi Theodoroi  
Mon brobyggerne tog fej af pillehøjden, så de måtte sætte ekstra stivere under?
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter
'Epétios tou Ochi' eller 'årsdagen for 'nej´et' markerer at grækerne nægtede at overgive sig til aksemagterne i 1940. Dagen fejres over hele Grækenland såvel som på Cypern og blandt grækere rundt omkring i verden. I Grækenland er det en officiel fridag med militærparader og processioner.   På dagen mindes man afvisningen af et ultimatum, som blev fremsat af den italienske diktator Mussolini den 28. oktober, 1940. I sit ultimatum forlangte han, at grækerne tillod aksemagternes militære styrker at gå ind på græsk territorium og besætte nogle såkaldte 'strategiske positioner'. Hvis man afslog ville der blive erklæret krig. Angiveligt blev det italienske ultimatum besvaret med et enkelt ord: Nej!   Som svar angreb italienske styrker de græske grænser. Svaret markerede dermed begyndelsen på Grækenlands deltagelse i Anden Verdenskrig.