2010/ 11 Grækenland
29. oktober, fredag
Solskin lige fra morgenstunden - selv om det har været
frost i nat - herligt. Vi gør klar til afgang - tømme vand,
fylde vand, tømme toilet.
Men hovsa - bilen
har en underlig
bankelyd, når den
kører! Hvad er nu
det? Vi er allerede i
tankerne ved at blive
bugseret hjem til
Danmark.
Vi kørte lidt op ad
vejen - det blev ikke
bedre - lyden var
værst inde i bilen og
kunne næsten ikke
høres udefra.
På asfaltvejen var
det så på med
katastrofeblinket og
kravle ned under
Erwin - han er kilden,
men det gik - her fik
jeg så øje på føleren
til fartkontrollen på
kardanakslen, den
var gået løs og slog
mod vognbunden,
når vi kørte. Jeg
pillede den af - der er
to stykker - og lod
den anden sidde -
Det hjalp straks på
lyden, men
fartkontrollen virkede
ikke optimalt.
Nå, men vi satte
kursen vest på ind i
landet i herlig solskin. Frokosten blev på en mark med
usigt over markerne, hvor hyrderne gik med deres får
og/eller kvæg - her var også en gammeldags vippebrønd -
det har vi set flere steder både i Ukraine, Rumænien og
her i Bulgarien. Det er langt fra alle i landsbyerne, som har
indlagt vand.
Her er virkelig en herlig natur og rare landsbyer. Mens
Erling brygger kaffe, lagde jeg mig igen under Erwin (jo, vi
er ved at komme ret tæt på hinanden!) - det lykkedes mig
at få fastgjort føleren på kardanakslen med lim og strips.
Håber det holder.
Fartkontrollen virker igen optimalt. Ved halv femtiden
drejede vi væk fra hovedvejen for at finde et sted for
natten - små veje, fårehyrder,
dårlige veje - og ikke flere veje! Så
her slog vi os ned ved nogle -
måske - forladte huse. Fredeligt og
rart.
43°08'06"N 26°18'54"E
30. oktober, lørdag
4 graders frost i nat - men Erwin har
et varmt indre, så vi har ikke lidt nød
- til gengæld er der ikke en sky på
himlen til morgen.
Tilsyneladende er ingen af husene beboede - vi har
hverken hørt noget eller set lys.
Når I kender Erling og hans syn på hjulspor, ville I tro det
var løgn, at han foreslog et par
snoede hjulspor ned af bjerget - joh
da - men inden længe var vi dog
enige om at vende om igen og tage
sammen vej tilbage til landevejen,
som vi var kommet ad i går.
Videre vestpå i den fine natur - ved
Veliko Turnovo besøgte vi
Preobrazhenski klosteret, som
ligger med en flot udsigt over dalen.
(de to øverste billeder til højre)
Siden, lidt længere sydpå,
fandt vi frem til Dryanovo
klosteret, som ligger i en
aldeles betagende bjergkløft.
Vi havde egentlig planlagt at
besøge Triniti Rock Camping,
men besluttede at fortsætte
turen og fri-campe senere.
Ved femtiden drejede vi væk
fra den slagne vej -
resultatet blev små,
smalle veje uden at
finde et egnet sted
for natten - det
gentog sig med
endnu smallere veje
til følge - nu var det
ved at være så sent,
at vi måtte lægge de
kritiske øjne på
hylden, hvis vi ikke
skulle køre i mørke.
Et skilt til
LUFTHAVN (15 km
nordvest for
Gabrovo) fik os til at
forsøge lykken - en
lille landingsbane
og et par hangarer -
en stor hund med
en lille hvalp - fint
for os! Glimrende
udsigt til bjergene i
solnedgangens
skær.
En vagtmand kom
over til os, da det
var blevet mørkt,
han undrede sig
over vores
tilstedeværelse.
Trods kommuni-
kationsbesvær
forstod han den
dybere mening med
tilværelsen og lod
os blive for natten -
en øl rigere.
31. oktober, søndag
5 graders frost til morgen - krisemøde -
vi drager sydpå og opgiver de
nordvestlig beliggende bjergegne, som
ellers skulle være spændende.
Kursen blev sat mod Alexandropolis i Grækenland.
Varieret landskab - bjerge, flade sletter, bakker. Vejenes
beskaffenhed svingende fra de værste huller til den
fineste motorvej.
Vi besteg Shipka-passen i omkring 1200 meters højde og
med et monument på toppen - et større parkområde med
flere monumenter til minde om forsvaret af passet under
den russisk / tyrkiske krig. Her var faldet sne inden for de
sidste dage.
Da vi havde krydset grænsen til Grækenland sidst på
eftermiddagen var det tid til at finde et egnet sted for
natten.
Vores ADAC-anvisning på GPS'en (Ömür Camping) var
behjælpelig med et sted 25 km længere fremme og lidt
tættere på den Tyrkiske grænse - som vi i øvrigt har fulgt
et længere stykke vej - det kastede vi os ud i - men det
skulle vi aldrig have gjort. Først førte hun os til den
tyrkiske grænse, som vi ikke havde nogen intensioner om
at krydse - alt for besværligt - siden endte vi på mudrede
hjulspor i 1½ time - tæt på at ende i ingenmandsland
mellem Tyrkiet og Grækenland. Da hun sagde, at vi havde
nået målet var det midt i pløremarken, lige på grænsen -
håbløst!
Nu var det så om at finde tilbage til en ordentlig vej - efter
at solen var gået ned fik Erwin asfalt under hjulene igen.
Kursen blev sat mod et sted vi havde set inden vi havnene i udørkenens
mudderspor.
Vi troede det var et kloster - men det var en drikkerestaurant - kun drikkevarer - men
en fin parkeringsplads, som vi undlod at spørge om lov til at holde på - så her
holder vi - dødtrætte, men ved godt mod.
N41° 35' 03" E026° 31' 54"
1. november, mandag
1½ grads varme i nat - en god forandring - og
solen er ved at bryde igennem morgendisen.
Sovet godt, kun vækket enkelte gange af kørende biler, ellers fin plads - mulighed
for vand.
Vejene har stort set været fine i dag - ikke megen trafik.
Vi nåede Alexandroupoli ved frokosttid - fandt hurtigt campingpladsen og slog os
ned få meter fra vandet.
Solen skinner og flere bader her er den kun Speedy som har vovet sig i vandet.
N 40° 50' 48,4" E 25° 51' 22,1"
2. november, tirsdag
7 graders varme i nat - sol fra morgenstunden, så temperaturen stiger hurtigt.
I eftermiddag kom vore små el-køretøjer på indkøbstur. En tilløbende hund fra
campingpladsen fulgte os på hele turen ind til byen - men den ville ikke med hjem
igen.
3. november, onsdag
Tøjvask, bilvask og en tur i byen - alt er lukket hver onsdag
eftermiddag, fandt vi ud af.
4. november, torsdag
Gerda, som var har døbt den tilløbende hund, følger os
trofast. Inde i byen i tæt trafik følger hun os tæt - pludselig
krydsede hun dog gaden - hun skulle over på det andet
fortov og lægge en pølle! Joh, hun har gode manerer.
Vi er virkelig blevet glade for vore TravelScoot'ere -
www.travelscoot.eu - her er 1½ km til indkøb og vi har
været på kryds og tværs i byen - noget vi ellers ikke kunne
- så herligt - vi har et ekstra batteri med, men har endnu
ikke haft behov for det.
Her vrimler med fortovscafeer - små smalle gader -
strandpromenade - og en hel del grækere!
En pussig ting ang. internetforbindelsen - hvis man gerne
vil læse nyheder på ekstrabladet.dk - nej, nej, siden er
spærret! Ikke passende læsning!
Ellers nyder vi det fine vejr - en klipning er det også blevet
til - det klarer vi jo selv.
ERLING HAR OVERGÅET SIG SELV - han tog en dukkert
i havet - vi var enige om at det var koldt - men der er stadig
mange, der bader.
Vi må vel hellere nævne vores gastank - det er virkelig det
helt rigtige - vi har nu fyldt gas på 4-5 gange - med flasker
skulle vi have haft et hyr med at finde de rigtige - ikke
muligt i mange lande - eller købe en lokal flaske, og det
koster jo penge!
Igen: www.tj-camper.dk kan levere og monteret et anlæg.
Billedet til højre: småjusteringer af TravelScoot.
5. til 7. november, fredag, lørdag og søndag
Vi havde besøg af en
pelikan til morgen
(søndag).
Drager ad sted i morgen.
8. november, mandag
Afsked med lille
Gerda - lidt beklemt,
for hun forsøgte at
løbe efter os, da vi
kørte - heldigvis blev
hun inden længe
optaget af en anden
hund - ellers ved jeg
ikke, hvad vi skulle
have gjort, hvis hun
havde fortsat med at
løbe efter os.
Så er turen gået
videre vestpå langs
kysten - et meget
afvekslende
landskab -
spændende
klippeformationer,
bevoksninger,
sandstrande - siden
bomuldsmarker,
hvor høsten er godt i
gang.
Også en flod måtte
vi krydse - ingen bro,
køre gennem
vandet!
Det blæser en del og
et par dråber regn er
det da også blevet
til. ca. 20 graders
varme.
I Fanani besluttede vi at blive for natten. Her er en blandet
lystbåde- og fiskerihavn. Flere muligheder for at parkeret,
vi fandt et sted hvor der var åben internetforbindelse.
Vejret er blevet dårligere - regn og blæst - men vi har det
jo tørt og godt.
9. november, tirsdag
En dag med sol og regn, bjerge og fladt land er vi nået til
Nea Iraklitsa, hvor vi fik os møvet ned til havnen. Efter en
kop kaffe, besluttede vi at undersøge om vi kunne holde
her for natten - No Problem, sagde havnefogeden, eller
hvad det nu var for en fyr jeg talte med.
N40°52'00" E024°19'10"
Herligt - skøn beliggenhed. En ouzo på restauranten ved
promenaden og beslutning om at spise til aften det selv
samme sted.
Græsk salat, grilspyd og pomfrites og en karaffel rødvin, så var vi mætte og tilfredse. Vejret er så
varmt at vi sad ude og spiste.
10. november, onsdag
Herlig sol til morgen og 16
plusgrader. Midt på dagen nåede
vi 22 grader og sol.
TravelScoot'ede langs stranden
og nød det.
Jeg hedder Gerda
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk
Klik påbillederne!!