2010/ 11 Grækenland

Startside Startside

9. oktober, lørdag

Vi har sovet ganske godt - kun afbrudt af enkelte lastbilers støj. 3-4 grader og overskyet til morgen. Vi fortsætter sydpå - fine hovedveje - dårlige biveje. Jeg er træt, så vi finder en plads i skovbrynet og slapper af i nogle timer. Folk er noget mere smilende her end i Ukraine. Det begynder at regne, så vi ønsker blot at finde en plads, hvor vi kan slappe af resten af dagen og natten med. På en bakketop ser vi nogle ufærdige bygninger med tårne og et gejstligt udseende. Vi kører op ad en grusvej for at se om stedet kan bruges til overnatning. En ung munk/præst kommer ud og hilser på os - han kan ikke engelsk, men med tegn og fagter forstår han da mit spørgsmål om at parkere for natten. Han skal lige forhøre sig os sin overordnede. Vi får lov at blive, mod at han holder vore pas til i morgen - lidt mistroisk om hvem/hvad vi er for nogle gutter. Det hele er en byggeplads, men vi kan til stadighed høre ortodoks messen fra højtalerne i bygningerne. Det regner jævnt, så det er rent indeafslapning.

10. oktober, søndag

Vi blev vækket tidligt at de store klokkers bimlen - ellers har vi sovet godt. Regnen har fortsat hele natten, her til morgen ser det ud til at klare lidt op. Folk strømmer nu til messe, det foregår i de ufærdige kirkelokaler - nye og større kirker er under opbygning. Efter morgenkaffen går vi til gudstjeneste - her er virkeligt fyldt op og vi kommer ikke meget længere end inden for døren, hvor man også sælger brød! Folk står op og ind i mellem falder alle på knæ i bøn (vi blev dog stående, dog med bøjede hoveder og foldede hænder). En lille forretning åbnede op da vi forlod gudstjenesten - vi endte med at købe et religiøst billede af en helgen for 10 euro. Vi fortsatte sydpå - besøgte en gammel kirke, som dog var låst, men som havde nogle flotte vægmalerier i indgangsportalen. En del af transporten foregår stadig med hestevogn. Majshøsten klares også med le. Enkelte landbrug er dog blevet mere tidssvarende med traktorer og andre maskiner. Har småregnet hele dagen - flere steder så vi skader fra tidligere store regnskyl - bla. frit hængende jernbanespor! Hen på eftermiddagen nåede vi - trods halsbrækkende overhalinger af de lokale biler - frem til campingpladsen. Her ser fint ud, så vi bliver i hvert fald et par dage. Speedy fik sig en forskrækkelse da to store hunde slap ud af deres indhegning og jagtede ham rundt på pladsen - men han veg dog ikke tilbage for at forfølge dem, da de blev dirigeret tilbage til deres indhegning af campingfatter.

11. oktober, mandag

Herligt vejr i dag - indkøb, tøjvask og bedre reparation af den ødelagt skærm - afslapning i solen - herligt. Har også meldt skaden til forsikringsselskabet - hvis vi finder mulighed for det, kan vi lade det reparere undervejs.

12. oktober, tirsdag

Vi satte kursen i sydvestlig retning, hvilket førte os over Karpaterne - det meste af vejen var i omkring 800 meters højde og en enkelt gang 1200 meter. Igen koldt til morgen, men op ad dagen nåede vi 17 grader - sol og herligt vejer. Formiddagen bragte os ikke særligt langt - elendige veje - max 50 km i timen. Siden blev vejene dog bedre. Naturen her er fantastisk flot - landsbyerne hyggelige, med charmerende huse og ofte flot udskårne indgangsportaler. Gammelt og nyt mødes - oksekærrer og hestetrukne vogne mødes med store moderne lastbiler i rasende fart. Frokost pausen holdt vi ved en opdæmmet sø - utroligt smukt. Vi ankom til Camping Doua Lumi henad klokken 18.00. Hans tog venlig imod os og serverede et glas hvidvin. Hans og Wilma er hollændere og flyttede hertil for 3 år siden - de havde fået nok af stress i Holland. Pladsen er ikke så stor, men rigtig hyggelig. Den ligger midt i en lille landsby - Blajel - og har en lille købmandsbutik lige over gaden. http://www.doualumi.com/

13. oktober, onsdag

Vi har nydt en herlig afslappet dag - et par gåture i landsbyen - herlig solskin og varmt op ad dagen.

14. oktober, torsdag

I eftermiddag kørte vi en tur til Medias for at handle ind (der var gang i et kæmpe marked i byen, men håbløst at parkere) og se lidt på byen - Vi kørte til en befæstet kirke lidt uden for byen, den var åben så vi kunne se kirken og tilhørende museum. Eftermiddagskaffen indtog vi ved en mindre opdæmmet sø. Ellers afslapning og nyde det god vejr.  
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter