Sicilien 2008 / 2009
2. oktober 2008
Lidt regn i nat - overskyet og let blæst til morgen.
Vi har kørt rundt i omegnen af Beroun og Karlstejn, hvor vi
blandt andet fik et kig på slottet - ganske flot og
imponerende anlagt i bjergene med udsigt over landsbyen.
Vi ville også have besøgt Prag Automuseum - men først
have vi forkert adresse og havnede i ambassadekvarteret -
og siden, da vi fandt museet - få km fra campingpladsen -
var der lukket!
Vi fik dog en smuk tur ud af det og lidt motion ved at gå op
til slottet.
I eftermiddag er det så afslapning med
opdatering af hjemmesiden og en lille drink!
Vi glædede os til en herligt ovnstegt kylling -
men ak og ve! - det viste sig at være en sej
suppehøne, vi havde fået fat i - den var
nærmest uspiselig, så Bonnich fik næsten en
halv høne til aften og i morgen får hun den
anden halvdel til morgenmad.
Vi forventer at drage videre i morgen
Heste var der skam også i forbindelse med
campingpladsen.
Og denne lille fætter besøgte os om aftenen.
3. oktober
Vi forlod Drusus campingplads omkring klokken
9 og satte kursen mod Linz i Østrig. Vi har valgt
ikke at køre på motorveje, så det går stille og
roligt af de mindre veje, hvor vi også ser langt
mere. Desværre er vejret ikke med os i dag -
heldagsregn - smukt alligevel. 6 til 9 grader, det
er jo ikke voldsomt! Frokost ved en lille sø -
læse Harry Potters 7. bog færdig - gys og gru!
Da vi skulle køre efter frokostpausen ved en
lille sø, havde jeg indtryk af, at vi havde for lidt luft i højre fordæk - og ganske rigtigt -
punkteret!
10 minutters besøg hos et dækfirma og vi var
køreklar igen - han løftede bare hjulet på en
donkraft, fandt hullet - og vupti - en prop blev
sat i.
Som mål for nattes hvile blev en bondegård i
Naarn, sydøst for Linz. Her er rigtigt hyggeligt,
plads til en lille håndfuld campister, 16 amp
strøm, fint bad og toilet - så kan man vel ikke
forlange mere. Vi er de eneste her - vi har ikke
engang fundet nogen mennesker, som vil have
de 10 euro en overnatning med strøm koster -
det lykkes nok i morgen.
Aftensmaden blev italiensk pastaret med friskskårne æbletern. MUMS!
4. oktober
Faktisk fandt jeg kromutter i aftes - på
den anden side af bygningerne, var der
en lille restaurant, hvor man blandt
andet kunne fået friskpresset æblesaft.
Kromutter var yderst venlig - hvis vi var
sulte eller tørstige, skulle vi bare
komme ind til hende - hun kunne klare
det hele. Men vi havde spist og var
mætte og tilfredse.
Morgenbadet blev ikke rigtigt til noget,
der var ikke noget varmt vand i den
ellers nydelige bygning med pæne og
rene faciliteter.
Regnen er stilnet af her til morgen, så vi
skal til at gøre os rede for den videre
fært sydpå - retning mod Trieste i
Italien.
Vi har kørt mange timer over flere
bjergpas i højder op til 1633 meter,
snoet os gennem små landsbyer med
smalle gader, ad smalle snoede bjergveje, som aldrig har været beregnet for
campingvognskørsel - men Tullemor har længe plaget for at få flere spændende
oplevelser - det har hun sandelig fået i dag. El Burro har virkeligt måtte leve op til sit
navn (trækæslet), men det gør hun med stor glæde, siger hun.
Frokosten hold vi i et bjergpas - spørg nu ikke om navne - med nyfalden sne. Regn vi
fik i går og i nat, men vatsne i 1000 meters højde.
Vi har se fantastiske slotte og borge, bygget på
bjergtoppe eller langs floder - helt forrygende.
I tusmørke ankom vi til Camping Bled i Slovenien - her
ser rigtigt spændende ud - må undersøges nærmere i
morgen.
Aftensmaden indtog vi i form af brød og pølse, som
Erling serverede i bilen, mens vi kørte - vi skulle jo helst
nå ud af bjergpassene inden mørket faldt på.
Men rødvin og popkorn gjorde nu godt da vi havde fået
os arrangeret på pladsen.
Gratis WIFI - Camping Cheques accepteres
5. oktober
Herlig afslapning - en god spadseretur langs søen i formiddag i
strålende sol. I nat var vi nede på 4 grader - men nu varmer solen
godt. Efter frokost tog vi minitoget ind til byen og drak cappuccino og
spiste kage på en mondæn restaurant med udsigt over søen.
Vi var heldige med vor placering af Tullemor i aftes - solen var jo gået
ned - vi har sol på vores plads hele dagen.
6. oktober
En tur til HOFER (den slovenske udgave af ALDI) for at foretage lidt
indkøb. Suzuki viste sig at ligge lige ved siden af. Eftersom vi nærmer
os service på El Burro, besluttede vi enstemmigt at bestille tid til den
føromtalte service. Vi fik tid i morgen kl.
8,00.
Ellers har vi nydt en herlig afslappende
dag i fuld solskin og gode varmegrader,
som foranledigede bar overkrop. Jeg
har indhentet tilbud på
færgeovergangen fra Dubrovnik til Bari i
Italien - 235 Euro - Når vi er mere sikre
på afrejsedagen, reserverer jeg en
afgang.
Bonnich fik selskab af en labrador fra
Østrig - Tjek - så hun var rimeligt
omsværmet i eftermiddag.
7. oktober
Mødte rettidigt klokken 8,00 hos Suzuki.
Efter knapt 2 timer var vi køreklare igen, alt var i orden.
Resten af dagen har vi hygget os i solen og gået småture ned til søen.
Tunbøf og ovnstegte kartofler, skulle gerne afslutte dagens måltider.
Vi drager videre i morgen.
8. oktober
Ved 9,30-tiden forlod vi Bled. Vi har nu endeligt samlet os til at iklæde os korte bukser
- det var vel også på tide!
Vi har en gasslange, som er utæt. Da vi kom til Ljubljana, fandt vi med lidt hjælp fra
de indfødte frem til en campingforhandler, som solgte os en ny gasslange - alt imens
vi fik at vide, hvor vigtigt det er, at den passer og er tæt. Den skulle så skiftes af
undertegnede, når vi var kommet frem til campingpladsen - sur var jeg, da jeg
opdagede, at det ikke var den rigtige slange (gevind) - jeg opdager alt for ofte, at man
stoler på de såkaldte professionelle - for blot siden at opdage, at man
kunne have gjort tingene bedre selv. Det er i hvert fald lettere at
erkende fejl, når man selv roder med det, end når det er den
professionelle, som burde vide besked. SUR SUR SUR.
Nå, men campingpladsen hedder Medveja og ligger ved Opatija-
Rivieraen, lidt syd for Rijeka, på Istrien-siden, mod Pula. - vi nåede her
til af smukke veje gennem mindre bjerge. Det har været varm, men i
eftermiddag fik vi lidt regn, som dog er stilnet af til aften.
Pladsen skulle have åbent til den 15. oktober, men lukker måske
allerede i morgen, da de har problemer med vandet. Internet, som der
skulle være ifølge bogen, er der ikke noget af. Vi skulle ellers gerne se
en e-mail fra færgeselskabet, idet de ringede til os om at der var
ændringer i den anførte pris. Det må vi så finde ud af i morgen.
Pladsen er stor, lidt uorganiseret, men grøn og der er kun 100 meter til
vandet - en skøn bugt med krystalklart vand.
Erling står for aftensmaden - noget med bacon og kartofler --- Det blev
kartoffelmos, stegt bacon og grøntsager - slet ikke dårligt :-)
9. oktober
Efter at have fået konstateret af pladsen holder åbent til den 15.
oktober gik vi i formiddag på jagt efter en internet cafe, vi havde fået
det anvist på et lille kort - men det var bestemt ikke nemt at finde - ned
af nogle gamle, skæve stentrappetrin, fandt vi den lille cafe ved en lille
marina. Efter gentagende forsøg og mange beklagelser fra tjeneren og
værten, måtte vi indse at der var
problemer. Ingen forbindelse til nettet.
Nå men vi hyggede os med kaffe og
dernæst en øl.
Efter frokost kørte vi en mindre tur op i de
bagvedliggende højder. Rigtig smuk
udsigt over bugten. Senere lidt indkøb.
Mens vi kørte rundt så vi efter åbent
internet - og vupti - en parkeringsplads og
en netforbindelse - så vi fik hentet mail -
og samtidigt set på de stadigt
deprimerende finansielle tal - vores
investeringer er nu faldet med 50% på 10
måneder - nå men vi kan vel altid få et
plads på fattiggården! Man må sandelig
sige, at det er den værste økonomiske
krise, vi har set i mange år - men vi er
optimister - og endelig er penge jo ikke
alt.
Det har været en fantastik herlig dag i dag
10. oktober
Igen en smuk morgenstund - 13 grader i nat.
Vi har netop konstateret at vores fine nye tørrestativ ikke befinder sig i Tullemors vom
- men hjemme i skabet på terrassen i Sakskøbing - herligt, ikke!
Vi har nydt en herlig tur rundt på halvøen - Istrien - gjort holdt hist og her for kaffe,
frokost (grillet kyllingefillet), Bonnich's badetur osv. Også en over 5 kilometer lang
tunnel fik vi kørt igennem (der hvor den blå streg på kortet mangler)
11. oktober
Ja, så er vi kørt videre - omkring 80
kilometer til øen Krk og byen Krk, hvor
vi har logeret os ind på Camping Bor. Vi
var færdiginstalleret inden klokken 12, så vi kunne nyde frokosten på
vores nye plads - det er vist første gang vi er så tidligt på den.
Virkeligt venlige mennesker - behagelig atmosfære. Mange pladser
med flot udsigt.
Wifi i nærheden af reception og restaurant.
I eftermiddag kørte vi en tur - ikke mindst for at Bonnich kunne få en
dukkert - det er meget varmt og hun lider lidt under det. Kysterne er
mest klippekyst, så det var lidt svært at finde et passende sted for
hende - med i vandet kom hun da.
Siden fandt vi en lille lystbådehavn, hvor vi fik en øl på en cafe -
råhygge - så lidt indkøb.
Med lidt besvær er vi nu også på internettet - men banken er jo kun
deprimerende - alt går nedadbakke.
Vores naboer kører i en autocamper, som de har lejet, for at prøve
forskellen mellem campingvogn og autocamper - de står klart på, at
man har større frihed med en campingvogn, så man kan køre ture i sin
almindelige vogn. Men begge løsninger har selvfølgelig deres fordele.
Der er også flyttet et dansk ægtepar ind som nabo til den anden side.
Skoda fra 1939.
Husk
Klik påbillederne!!