Norge 2015

Startside Startside

7. august, fredag

Vejrmæssigt har vi først set solen hen under aften, men så var den så meget desto mere velkommen. Jeg ved ikke om der findes veje i Norge, som ikke er smukke eller imponerende - i dag var ikke nogen undtagelse, omend ikke så dramatisk som turen i går. Vandfald gik vi heller ikke glip af i  dag. Frokosten holdt vi på havnekajen i Sand. Den videre tur bragte os også ombord på en færge med to destinationer! Jeg var sikker på at jeg havde valgt den rette - men vores GPS viste mig, at vi sejlede ud til en ø, hvor det ikke var nemt at komme videre fra! Lettere panisk, blev jeg dog endelig klar over at den sejlede via ø’en og videre til Hjelmelandsvågen, som var vort mål. Om bord holdt vi ved siden ad Tomtom’s kortvogn, som kører rundt og samler oplysninger til brug for deres kortdata - vore to Tomtom’er jublede ved at se den ☺ Vi forsøgte at få en camperplads i Tau, men der var ikke plads til os, så vi fortsatte til Marinaen i Jørpeland. Her fik vi en fin plads - 150 N.kr. med mulighed for strøm (50 N.kr.). Nå så vi troede, at det var slut med problemer på denne tur! Da vi kørte på plads blev vi gjort opmærksom på en ubehagelig lyd fra trailerens hjul. Senere løftede vi traileren op på donkraft og opdagede, at der var alvorlig slør i det ene hjulleje. Vores nabo hjalp mig med at få navdækslet af, men vi måtte opgive at løsne eller spænde centermøtrikken. Vi tør ikke køre videre, så vi bliver her til mandag og håber det lokale værksted kan udskifte lejerne. Pladsmanden her siger, at det klarer han hurtigt ☺
Lidt tur og Tau marina
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter