Tyrkiet 2014/15

Startside Startside

2. januar, fredag

6,5 graders frost til morgen - men blæsten er blevet erstattet af solskin☺ Inden afgang skulle vi have vand på - vandhanerne er frosset - campingvagten kunne ikke et ord engelsk og var totalt ubehjælpelig - jeg måtte på jagt efter en indendørs vandhane, som kunne levere flydende vand! Ved at køre helt op i et buskads kunne jeg lige akkurat få vores vandslange til nå fra toiletrummet og ud til Erwin. Men Erwinds smudsvandstud var også frosset til - et par tekander varmt vand fik dog gang i den. Efter betalingen skulle næste stop være LIDL, så vi kunne købe lidt ind inden vi ruller ind i Tyrkiet. Men det er helligdag og LIDL og andre forretninger er lukkede. Nå ad sted til grænsen - lidt problemer med vores trailer med indhold - de havde lidt besvær med at fatte indholdet - og hvad med det grønne forsikringskort? Ja, men bilens grønne dækker også traileren! - det tog lidt tid og folk i køen bag os blev lidt utålmodige - men det kunne vi jo ikke gøre meget ved. Rester af store snedriver vidnede om at Tyrkiet havde fået sin andel af vinteren. Vi fandt et supermaked, som opfyldte nogle af vore indkøbsbehov - betalte med MasterCard - først senere lykkedes det at finde en pengeautomat, så vi kunne høste lidt af den lokale valutta. Vi havde ikke kørt længe på de tyrkiske veje før politiet vinkede os til stop! - Trafikkontrol, sagde de og bad om at se vore papirer - 5 minutter efter var vi på vej igen. Kursen blev sat til Kum Hotel og Camping - lukket! Vi kunne ikke engang få lov at parkere der. Videre til nærliggende havn, hvor vi har slået os ned på parkeringspladsen - jeg har været rundt og hilse på folk og det ser ud til at det er ok at være her. 3 graders varme i eftermiddag! Erlings Autoroute er gået ned med flaget - jeg har indtil videre opgivet at finde løsningen, så han må bruge en anden computer, som kørselscomputer.  
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Lidt tur og ankomst