Tyrkiet 2014/15

Startside Startside

1. februar, søndag

Februar måned startede fantastisk - vi nåede op på 20 grader i løbet af dagen - rekord for denne tur. Ikke mindst på grund af det fine vejr har det været en rigtig flot tur. Alanya-området er jo turist-område så det batter. Det spænder fra store (kæmpe store) luksus resorts til mere menneskelige hoteller. Jeg var her for omkring 17 år siden og som jeg husker det, virkede det hele noget ufærdigt og rodet - men det har forandret sig - en mange kilometer lang og ren strandpromenade og selvfølgelig alt til turistens forplejning og fornøjelse - rent og pænt! Efter Alanya nød vi den flotteste klippekyst - også nogle bjergture lidt ind i landet. En del af turen var retativt smalle og særdeles snoede veje - og så en masse vejarbejde, hvor man er ved at lave en firesporet landevej. Den første campingplads var kun 60 kilometer undervejs, så da vi havde handlet ind i et stort supermarked - jeg købte et ur, som viste sig ikke at kunne gå! - besluttede vi bare at fortsætte stille og roligt og se, hvad der viste sig af overnatningsmuligheder, når den tid kom. Vi er nu på en campingplads ved vandet, godt beskyttet af en gammel borg eller fæstning. Camping Paradies - 35,00 TL - internet i restauranten - vi kan ikke hive signalet ned på pladsen. Speedy blev hurtigt venner med tre schæferhunde. En på alle måder rigtig dejlig dag ☺
Counter
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Lidt af turen