Tyrkiet 2014/15
25. januar, søndag
Regn det meste af natten, men fin opklaring og op til 16 grader i løbet af dagen.
Vi begyndte at gøre klar til afgang - men selvfølgelig måtte der gang i værktøjskassen!
Nogle lodninger i kassen, som er monteret på trailertrækket, var gået løse, så jeg ikke
kunne lukke kassen (indeholder vandslanger, kabel, snekæder m.m.).
Så fire huller blev boret og nogle bolte monteret, som kunne erstatte lodningerne og
kassen kunne lukke igen. Vi fik betalt for vort ophold og kom ad sted, trods
forsinkelsen.
Efter den megen regn turde vi ikke forsøge os med en mindre vej over bjerget, men
valgte den sikre landevej - joh, vi kan godt være fornuftige!
Første del af turen var ikke specielt spændende, men om eftermiddag kørte vi langs
kysten, som er rigtig flot. Desværre var der også lidt strømsvigt til kameraet, så ingen
film fra turen i dag.
Vort mål var Kas Camping i Kas. Da vi ankom var jeg igen fornuftig, så jeg parkerede
uden for campingpladsen og gik ind på mine to flade for at orientere mig. Pladsen
skråner ned mod vandet og udsigten er strålende - men, men - adgangsforholdne og
muligheden for at køre og vende rundt i en camper med anhænger er næsten umulig,
ikke mindst fordi den megen regn har lavet dybe furer i hele området - hertil kommer
bevoksningen med lave grene. Erling ville heller ikke kunne gå med sin rollator.
Så den plads blev drobbet.
Vi havde en poi på et par mulige parkeringspladser - den ved havnen, egnede sig ikke
til vores størrelse - den næste ved en strand, var fejlmarkeret, så vi endte ned af en
smal blind vej, hvor jeg dog med lidt besvær fik vendt om.
Selv om vi var trætte og det var halvsent på eftermiddagen måtte vi fortsætte og se,
hvad vi kunne finde.
Efter 15-20 kilometer var der en lille bitte restautant ved vejen, rimelige
parkeringsmuligheder, så jeg standsede og spurgte om vi måtte holde her i nat - det
måtte vi da gerne og det kostede ikke noget.
Vi fik placeret os og Erling skulle have sin rollatormotion, da manden kom efter os og
forklarede noget om et hus, som lå lidt nede af sidevejen - for langt for Erling at gå. Jeg
fattede ikke hvad der var med det hus, men Speedy var så venlig at gå med mig
derned og se hvad manden havde talt om.
Det var et nydeligt hus og min forklaring til Erling, da jeg kom tilbage, var, at der sad en
mand på taget og sang den svenske nationalsang for mig! Erling troede jeg var blevet
skør - men det er faktisk sandheden!
Manden er tysker og lokalt gift, han havde lært noget svensk i sin ungdom og da han
hørte jeg var dansk, sang han for mig, alt i mens han sad på taget og ordne nogle
tagsten.
Han og hans hustru inviterede os på aftensmad og vi kunne holde på deres grund.
Det blev en rigtig hyggelig aften med dejlig mad - suppe, ørred
og salat - øl og rødvin.
Han er 77 år og jeg tror hun er lidt yngre,
de har været gift i 10 år - mødtes på den
lille førnævnte restaurant, som nu
bestyrers af hendes bror.
Det er et rigtigt flot hus, de har fået
bygget.
Den eneste, der ikke var helt tilfreds var
Speedy, hunde er ikke så velkomne i
tyrkiske hjem!
Husk
Klik påbillederne!!