2011 Polen og Tyskland
Efter et par måneder i den hjemlige kulde er vi nu taget på en forårstur.
I Gdansk skal vi have ordnet tænder og hos
Knocks Motors GmbH & Co. KG
Schulland 1
34474 Diemelstadt – Ammenhausen
skal vi have monteret en Self Energy EG20 gasgenerator.
Ud over at klage over kulden i de to måneder på hjemmebane har vi brugt nogen tid hos læger og på
hospitaler. Mor fik en blodprop i hjernen og var indlagt i godt to uger - hun er nu hjemme igen og under
optræning. Hun kan støtte på venstre ben og venstre arm fungerer ganske godt efter at have været lammet.
Humøret er rimeligt - men det er ikke sjovt at blive gammel, siger hun (98).
Erling havde lidt vandladningsbesvær - efter diverse undersøgelser, viser det sig, at han har prostatakræft.
Ikke nogen rar besked, men vi er enige om at forsøge at tage det med godt humør - vores galgenhumor holder
endnu - og få mest muligt ud af livet - og Erwin stiller op og er rede til at give os nye udfordringer og
oplevelser.
Det eneste man kan gøre for Erling er medicinsk kastration. I maj skal han have en knogleundersøgelse for at
konstatere om kræften har bredt sig yderligere.
29. marts
Med færgen fra Gedser til Rostock kl. 15.00 -
Trillede ad mindre veje og herligt solskin til
Barnstorf i Wustrow, hvor vi fandt en camper-
pakering ved havnen - man skal køre forbi
betalingsparkeringen og lidt længere fremme
er der gratis parkering for autocampere.
Ingen faciliteter, men toiletter på havnen.
N54°20'39" E12°24'03"
Fra havnen udgår der turbåde ud i naturparken.
30. marts
4,5 grader til morgen - lidt støvregn. Herligt at være i Erwins behagelige selskab
igen.
Vi har kørt langs kysten, holdt et par steder, nydt naturen og de gamle huse -
skumlet lidt over de brolagte veje, som endnu
forekommer enkelte steder.
Vejret var rimeligt i eftermiddag - føltes mildt trods kun 5
graders varme.
Vi holder på lystbådehavnen i Putbus - de bygger meget
om og til, derfor er faciliteterne ikke åbne,
men vi fik lov at parkere gratis - vandudsigt.
N54°20'37" E13°30'12"
Rügen har mange ferieområder og mange
camper-stop steder - men vi er jo stadig
uden for sæsonen, så ikke alt er åbent.
Dog har vi set forbavsende mange
campere på vejene, så tyskerne er ikke
bange for at starte camperen op før det er
rigtigt forår.
Langt de fleste parkeringspladser er betalingspladser -
til Erlings store fortrydelse. - Nu siger han minsandten,
at jeg er stædig og kører videre, hver gang der skal
betales!
31. marts
Vi stilede mod en færge til fastlandet fra den sydøstlige
del af Rügen - men, men - den var ikke i drift. Dog var
det et fint sted for en lille pause inden vi fortsatte til
Stralsund, hvor der en en fin højbro over vandet.
Videre ad mindre veje langs kysten - og så var vi
pludselig i Polen - en færge var villig til at sejle os over
noget vand - og så var den GRATIS! Det kan vi lide.
Vi fandt frem til Agroturystyka Pod Swierkami, som er en natur camper / campingplads i skoven. 10€ for en nat. Vi skal
også have fyldt vand på i morgen.
N53°58'52" E14°37'55"
Det har været op til 14 graders varmt i dag - solen har vi
også set lidt til.
1. april
Lidt regn i nat, men tørt til morgen og 8,5 grader. Vi
fortsatte vor tur langs eller i nærheden af kysten. Et
sted tog vi en mindre skovvej, hvor det var vanskeligt at
passere modgående køretøjer - det endte med at en
modkørende varevogn kom for langt ud i rabatten og
sad uhjælpelig fast i den bløde skovjord. Vi standsede
selvfølgelig - og ligeså en lokal bil - vi kunne ikke rigtigt
kommunikere, men jeg forstod at den lokale bil kørte
efter hjælp - så vi efterlod ham med et par venlige ord
alene i skoven.
Det er koldt og blæsende i dag - men vi har nydt turen.
Her er mange smukke områder - og med forårets
komme vil de blive endnu bedre.
Ude ved kysten slog vi os ned på havnen i Darlowo.
N54°26'11" E16°23'05"
Ved kajen ligger små fiskesalgshytter, hvor jeg købte to
røgede makral (10,00 D.kr. stk.). Herligt med stegte kartofler og løg.
2. april
I tåge og dis fortsatte vi turen mod Gdansk - vi besluttede at holde en god lang pause og fandt
en god plads for enden af en lille markvej - her blev vi i
5 timer.
Til aften holder vi på en nedlagt benzinstation i Zukowo
- omkring 20 km før Gdansk
N54°20'14" E18°21'14"
3. april
Herligt vejr til morgen - startede Erwin op,
satte frk. GPS til tandlægens adresse i
Gdansk - 18 km så var vi der. Herefter
begyndte vi at lede efter et godt
overnatningssted. Det fandt vi få hundrede
meter fra tandlægen i udkanten af en skov.
Så blev kursen sat mod det gamle Gdansk -
efter at have rodet lidt rundt fandt vi et
udmærket parkeringsområde, tæt på den
gamle bydel. Efter en frokost og en god
morfar, samlede vi TravelScooter'ne og begav
os ud i byen.
Herlig solskin og rimeligt varmt - skønne
gamle bygninger, gågade, gadekunstnere osv.
En del toppede brosten, så vi fik konstateret at
vore nyrer sidder godt nok fast.
Kaffe på en lille fortovscafe. Rigtig dejlig eftermiddag,
hvor vi endnu engang glæder os over at have købt
disse to små elscootere.
Vi nyder nu aftensolen på vores lille plads ved skoven
og Erling glæder sig til tandlægen i morgen. Det gør jeg
skam også, for det er jo mig, der skal lime hans
underprotese, hver gang den knækker - og det sker
ofte!
4. april
Det blev til at vi flyttede plads i aftes - holder nu 100 meter fra tandlægen - det er regnvejr.
Jeg gik ind og hilste på tandlægerne og meddelte at vi var i området og kunne begynde behandlingen tidligere, hvis de
ønskede det - vi kom til en time tidligere end aftalt - kl.10.00.
Erling fik hurtigt taget aftryk til et nyt sæt tænder - og så skulle jeg i stolen! Detr sad jeg så i to
timer!
Jeg havde to huller - derudover blev vi enige om at fjerne de gamle (ældgamle) fyldninger og
erstatte dem med nye.
Jeg blev bedøvet og tandlægen fik ordnet venstre side af undermunden, samt en
tandrensning (som er noget mere grundig end den, de danske tandlæger udfører).
Vi skal så begge møde igen i morgen.
Erling fik en god snak med Reinhard Pletzer, som er vores kontaktperson til
tandlægen - Erling fik bykort og diverse turistinfo. Alle campingpladser er
lukkede - åbner i sæsonen.
Reinhard anbefalede os at prøve marinaen i Gdansk og Gdynia.
Vi kørte til Gdynia i eftermiddag, jeg talte med dem på kontoret i marinaen,
men fik ikke lov at parkere der. Vi kørte lidt rundt og vendte så tilbage til
områder ved tandlægen, hvor jeg i morges fandt en bedre plads ved skoven.
Tandlægens adresse er:
MILADENT
ul. Matemblewska 1
Gdansk / Matemblewo
Polen
www.godenta.no/miladent.html
5. april
Solen skinner til morgen, men kun 1½ grads varme.
Temperaturen begyndte hurtigt at stige. På en
nærliggende vaskeplads fik vi Erwin i et tiltrængt bad og
han fik også fyldt sin vandtank op.
Tandlægen klokken 11.30 - igen grundig behandling - vi skal møde igen på torsdag.
Efter et hvil begav vi os ud til Swibno, som ligger nær ved Przekop Wistys udløb. Vi holder
lige ned til vandet ved den lille færgefart - ingen billetsalg, ingen afgange og ingen færge - så
fred og ro.
N54°20'00" E18°56'11"
6. april
Herlig fredelig nat.
På indkøbstur i formiddag for at opdatere vores mobile internet og lidt alment indkøb. Herefter
tilbage til vores fine plads ved vandet.
Har forsøgt hele eftermiddagen at få internettet til at virke - måtte til slut opgive - så mor får
ikke sin ugentlige e-mail i dag. Vi sender normalt kopi af hjemmeside som mail en gang om
ugen til mors besøgsven, som så er så venlig at printe det ud og give det til mor, så hun kan
følge lidt med i vores rejsedagligdag. Derudover ringer vi sammen hver torsdag.
Blæsende og overskyet til aften.
7. april
Koldt til morgen. Vi begav os ad sted til tandlægen - undervejs stoppede vi hos PLAY-forhandleren (internet) for at få
hjælp til forbindelsen - en meget venlig dame kastede sig ud i opgaven. Hun installerede deres eget program - og med
lidt forskellige forsøg var vi på nettet.
Efter tandlægen kørte vi tilbage til vor gode plads ved vandet - det ser ud til storm i aften.
Og så skulle vi på nettet - men nej, nej, nej - ikke om det kunne lade sig gøre - midt i alle forsøgene væltede sort røg
pludselig frem under bordet - en ledning var blevet for varm og smeltede.
En strømafbryder og en strømfordeler var ødelagt - så i gang med at lave nye strømforsyninger til computerne.
Herefter opgav vi alt om internet i denne omgang og nød et velfortjent glas rødvin.
8. april
Vild storm i nat - solskin og lidt vind til morgen - herligt.
Vi afsluttede behandlingen hos tandlægen - Erlings protese passer perfekt og jeg fik skiftet de
sidste fyldninger.
Pris for proteste med ekstra forstærkning: 3000 PLN (knap 6000 D.kr.)
12 fyldninger udskiftet, samt tandrensning: 2400 PLN (knap 4800 D.kr.).
Besparelsen i forhold til danske priser er omkring 10.000 D.kr. - det er da værd at tage med -
og uden at bagtale de danske tandlæger, føler vi begge, at vi får et grundigere stykke arbejde
her i Polen.
Vi kørte til en campingplads for at få vore batterier toppet
op i et par dage.
Campingplads Tamowa nr. 181
83-333 Zawory/Chmielno (Pomorskie)
Polen
N 54° 19' 13,2" E 18° 7' 3,9"
9. april
Stille og rolig dag med indkøb og afslapning.
10. april
Koldt til morgen, men rigtig fint op ad dagen. Fortsatte vor tur mod Tyskland. Vi har kørt
gennem rigtigt mange skov- og søområder. Holder os til de mindre vej, så vi også kan nå at
se lidt.
Fandt en plads i skoven for natten.
11. april
Stille og rolig nat. Vi holdt en lang pause ved et hospital,
hvor det lykkedes at komme på nettet.
Vi har set indtil flere storke - både på rede og på
markerne.
Op til 19 graders varme i dag - herligt.
Aftenen bliver på en truckerplads i en lille by - ikke langt
fra den tyske grænse.
Kowalow N52°24'20" E14°45'48"
12. april
Overskyet og blæsende hele dagen. Kørt stille og roligt - som sædvanligt. Nød naturens
lysegrønne farver - herligt med forårsfarverne - forsytia, frugttræer m.fl. i blomst.
Fandt frem til en lille have-idyl med plads til en eller to campere.
www.landurlaub-siebach.de
N52°09'25" E12°55'26"
Her kan man
endog have sin
hest med - nå,
måske næste
gang!
13. april
Regn, koldt og blæsende. Vi fortsatte dog vores tur og
håbede på opklaring - den kom sidst på eftermiddagen.
Vi gjorde holdt ved en lille skin- og pelsforretning - her
blev vi fristet af en flot kohud, som skal erstatte den
gamle vi har på stuegulvet der hjemme. 250 Euro - men
Erling så ham dybt i øjnene og sagde på sin
uskyldsrene måde, at det skam var for dyrt for os - så vi
fik den for 200 Euro.
Vi fandt frem til camperpladsen i Quedlinburg med
udsigt til slottet
N51°47'16" E11°08'06"
Vi er ikke de eneste danskere på pladsen - tre danske
vogne foruden os. En gruppe fra Slagelse.
Husk
Klik påbillederne!!