Østersøen rundt

Startside

1. juli

I Piteå tankede vi autogas - ikke flere steder før Finland, og Finland har slet ikke autogas, men vi skulle hermed også have tilstrækkeligt til vi når Talin. I Luleå gjorde vi holdt i den gamle samiske kirkeby, som er udnævnt til Unescos verdensarv. Vore små elkøretøjer kom endnu engang i brug og bar os rundt i byen og frilandsmuseet. Kaffe med blåbær- og æbletærte med vaniljesovs - mums! Nu skulle vi jo så bare følge kystlinjen ind til Finland - men ærligt talt så lyder Jokkmokk og Kiruna da spændende! Så vi forlod kysten igen med retning mod Jokkmokk. Vi holder nu i skoven lidt nord for Vuollerim. N66°26'22" E020°29'03" I øvrigt er vi kun få kilometer fra Polarcirklen

2. juli

Så passerede vi polarcirklen - det gjorde ikke engang ondt! De høje varmegrader, som vi har haft i nogle dage, er nu halveret - skyer og lidt regn er også fulgt med. Vi besøgte Det Svenske Bjerg og Same Museum - Ajtte - i Jokkmokk - virkeligt et besøg værd. Også et kik på den nye store kirke. Så gik turen videre mod nord - vi passerede Laponia, som er et stort fredet Same område. Stort set ingen veje i området og meget beskyttet - så beskytte at hunde ikke må medtages. I Gällivare besøgte vi den gamle kirke - fik lige slutningen af en barnedåb med. Nedenfor ses vores tur indtil nu - et lille hul i ruteten betyder ikke at vi er fløjet, men at GPS-delen var slået fra uden at vi havde opdaget det. Lige før Kiruna har vi slået os ned på rumfarts universitetets område. N67°50'28 E020°24'15"  

3. juli

Kun 8 graders varme til morgen - ingen midnatssol i nat - alt for mange skyer - men dagslys hele natten. Kiruna by har været på den anden ende i nat - hele bymidten har været gøgl med musikscene og alt hvad dertil hører -- derfor svært at finde frem til turistkontoret. Jeg forhørte mig om besøgsturene i minen - jeg blev dog hurtigt klar over, at det ville være for meget for Erling og rigeligt for mig, så det blev droppet. Besøgte herefter Kiruna Kirke, som er fra 2001. Også rådhuset hører til den moderne prisbelønnede byggestil. Hjalmar Lundbohmsgården var lukket i dag - bolig for den første ledende direktør for mineselskabet, nu museum. Det er blevet besluttet at hele Kiruna by skal flyttes fire kilometer - bygningerne skal enten flyttes hele, rives ned og genopbygges sten for sten eller erstattes med nye. Bjerget er begyndt at skride på grund af de mange års minedrift - så byen må lige flyttes! Siden kørte vi ud til Jukkaslärvi og så den gamle kirke fra 1608 - altertavlen var en overraskelse og af nyere dato. Efter frokost besøgte jeg Ishotellet - selve hotellet eksisterer kun om vinteren og smelter bort om foråret. Rundvisningen førte os gennem produktionshallen hvor isen fra elven bliver skåret i blokke og formet til dekorationer og stole, borde, drikkeglas m.m.. I den anden hal så vi fire besøgsværelser - alle værelserne i hotellet bliver dekoreret af forskellige kunstnere. Her er også isbaren og forskelligt iskunst. Man eksportere is og iskunst til hele verden - København har også en isbar, som bliver leveret her fra. Så er vi begyndt turen mod Finland og har fundet et sted i skoven lidt uden for Vittangi. N67°43'27 E021°39'13" Et rigtigt myggested - vi brænder myggespiraler, som udsender en røg myggene er vilde med - at slippe væk fra!

4. juli

To gange har vi haft besøg af rensdyr - desværre havde de ikke tid til at stille op for fotografering. Var vi ikke vågne, så blev vi det, da en noget chokeret A. M., vores genbo, ringede op og fortalte, at nabohuset - en kæmpe stor lade - var i brand og at hun endnu ikke vidste om hendes hus stod til at redde. Vores hus var uden for umiddelbar fare. Til aften har vi været på folketidende.dk og set billeder - meget voldsomt. En opringning til A. M. forvissede os om at hun var ved at komme sig over chokket og at hendes hus var reddet - kun knust hoveddør og ødelagte ruder. Vi er i øvrigt nået til Finland via det nordligste punkt på vor tur - Karesuando - herefter et stykke på den svenske side af grænsen ad 23 km vejarbejde - støvede sten- og grusveje - for at krydse grænsen til Finland ved Muonio. Natten bliver på camperpladsen ved Restaurant Levi i Sirkka N67°47'09" E024°49'00" - koster gratis

5. juli

Nej, nu må jeg da lige bede om mine himmelblå!! Her forsøger vi at køre på små øde veje og overnatte ude i naturen i håb om at se rener. Nu i formiddag kørte vi ind til byen for at købe mobilt bredbånd - mens vi holder ved forretningen og venter vandrer der pludseligt en flok rener rundt i gaderne for at finde lækkerier i blomsterbedene m. m. Senere så vi en mand køre rundt og samle op efter dem - så ren er ikke det samme som renlig! Vi har på vores videre færd set flere rener undervejs på turen via Sodankyla til vor overnatningssted i skoven - Huttujärventie Pyhätunturi N67°02'05" E027°05'15"

6. juli

Rener er ved at blive hverdagskost - altså at se, ikke spise! Vi er forsat sydpå gennem skove og søområder og har fundet et smukt og fredeligt sted ved floden. N65°27'01" E026°49'52" - Ranuantie Livo

7. juli

Da det blev vindstille i aften gik myggene rigtigt til angreb og vi forskansede os bag myggenet. Igen er det blevet rigtigt varmt - op til 26 grader. Vi er fortsat sydpå ad større og mindre veje - en pause på et marked kostede en ny vest til Erling. Vi er tilsyneladende kommet ud af Rudolfes område - ingen rener. Naturen er flot, men ind i mellem kan de mange skove synes lidt for meget - men det kan vi jo ikke lave om på. Uanset er vi igen til aften søgt ind i skovens dybe stille ro for natten. N64°08'02 E027°47'28" - Syd-øst for Kajaani Det finske mobile internet har umiddelbart bedre dækning end det svenske. Her har vi ikke haft huller i forbindelsen, kun langsomme forbindelse. I Sverige var der mange steder helt uden nogen forbindelse.
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter