Turen til Kreta

Startside Startside

9. december

Ud over geder har vi ikke set noget liv, mens vi har været her. Videre til Kissamos, hvor vi ville være landet, hvis vi havde fået færgen fra Gythio. Pause på havnen. Et forsøg på at komme ud på den nordvestlige halvø måtte opgives - det blev for trangt mellem husene i en lille landsby - jeg er jo ellers ikke meget for at skulle opgive at mase mig igennem, men Erling trøstede mig, så jeg klarer det nok. Nu har vi så fundet en plads ved en lille lukket cafe, hvor udsigten er formidabel og vi forventer en forrygende solnedgang. Her er flere parkeringsmuligheder i området. N35°30'11" E23°34'43" - på vestkysten Solnedgangen blev flot, men ikke forrygende.  

10. december

Fortsatte langs vestkysten i sydlig retning - vejen tager dog nogle sving ind i landet, samt op i over 500 meters højde. Et stop ved et lille strandområde med restauranter (lukket uden for sæsonen) og campermuligheder (vi vendte faktisk tilbage senere på dagen). I Elafonisi, som er et beskyttet naturområde, gjorde vi holdt for vores middagspause. Herfra skulle turen så gå videre ned på sydkysten - i følge kortet skulle det være en god vej - men vi er jo på Kreta - endnu et nederlag for lille mig - efter nogle få kilometer ad en håbløse stenvej og begyndende skrappe stigninger - 1. gear benyttet flittigt - brændstofmåleren på kvart - truende uvejr - måtte jeg give mig og vende om. Ad en lille vej langs kysten nåede vi tilbage til vor tidligere benyttede vej og kørte ned til vort formiddags- pause-sted. N35°24'55" E23°33'40" - Sfinari. Restaurant med camping/parkering. Restauranten er lukket uden for sæsonen. Mulighed for vand.

11. december

Igen en herlig morgen - fyldte vand på og begav os ad sted til benzintanken - to standere ved vejsiden og en ældre tankpasser, som var meget imponeret over køretøjet. Denne gang tog vi så en anden rute over bjergene og kom ned til Paleochora, hvor vi har slået os ned på havneområdet - masser af plads. N35°13'30" E23°40'39" - Paleochora Olivenhøsten er mange steder godt i gang, man lægger net ud under træerne, så man kan holde styr på frugterne.  

12. december

Vi har besluttet at blive endnu en nat her - en tur i byen for at foretage nogle nødvendige indkøb - siden skulle Erling have sin anti-hormon implantat i maven, som jeg skulle administrere for første gang. Nå men det gik udmærket, men det er godt nok en tyk kanyle, synes vi begge. Forberedelserne. Så er det overstået. → Udmattelsen! →   Et "lille" renoveringsprojekt for søulke ? ! → Og et projekt for landkrabber ! →

13. december

Sydkysten er ikke så let tilgængelig - i den vestlige ende af Kreta er der ikke megen egentlig kystvej, så man/vi måtte ind over bjergene for at komme ned til næste by - Paralia Souglas - igen et lille (meget lille) hyggelig sted. Næste etape på vores tur gik til indgangen til Samariakløften i over 1200 meters højde - jeg har gået i gennem den for 35 år siden - ja, det var den gang, som man siger. Sne på de Hvide Bjerge. Ingen smutveje herfra og til sydkysten, så vi måtte fortsætte mod nord. Flot og mange steder vild natur. Ved Lake Agios gav personalet på restaurationen os lov til at holde på p- pladsen - vi ville selvfølgelig spise til aften hos dem. Smukt sted. - Men så var der en meget ophidset mand, som råbte op - Speedy forstyrrede hans hunde (eller noget i den retning) - han jagede os kort og godt væk - det er mit område, råbte han. Så vi kørte selvfølgelig videre. Ledte efter et par pladser i Agios Marinas, men enten var de fejlangivet på vores GPS - eller ..... Det endte med at vi vendte tilbage til stedet, vi har været før - se 7. december - N35°30'47" E23°58'42" - Agioi Apostoloi Vi er godt trætte og er glade for at vi har varmemad. (hov, hov siger Erling, glem nu ikke rødvinen!).  

14. december

Erling har ikke sovet meget i nat på grund af nogle skuldersmerter, så vi har taget os en virkelig slapper i dag - kun en tur i LIDL. Vejret har været fantastisk flot, omkring 20 grader og sol.  

15. december

Efter tømning af toilet og grå vand, påfyldning af vand, gas og diesel er vi klar til nye  oplevelser. Vestpå omkring 25 kilometer og derefter ind over land med sydkysten som mål. Stort set fine veje. Vi ankom tidligt til Sfakia og besluttede at blive til næste dag. Havneområdet har fine parkeringsmuligheder for overnatning. N35°11'58" E24°08'13" - Chora Sfakia Kaffe på en lille cafe og siden aftensmad på en taverne - rigtig venlig betjening, udsigt til solnedgang og velsmagende mad: Forret: vegetariske boller og hvidløgsbrød. Hovedret: stegt fisk (filet) med stegte kartofler og brød. Hertil to store lokale øl. 31 Euro En lille færge sejler langs kysten - ingen kystvej - ligger i havnen om natten.

16. december

Stadig flot vejr med op til og lidt over 20 grader og en del sol. Videre østpå - små ture ned til vandet - selvfølgelig også et forsøg på nogle småveje, som vi måtte opgive. Sluttelig er vi nu "landet" i et lille havneområde, som jeg ikke har navn på. N35°11'38" E24°22'50" - Plakia Soudas God plads for parkering og overnatning - mulighed for vand. Frangokastello - mulighed for parkering. N35°10'57" E24°14'05"

17. december

Blæst og skyer til morgen, men stadig fine temperaturer. Lidt ind i landet for at komme til næste kystby. Undervejs en afstikker til et kloster. Vores videre færd bragte os gennem en fantastisk kløft Vi kørte efter en af vore anbefalede pladser (poi), men det var ikke så hyggeligt, som beskrevet. I øvrigt regner det. Få kilometer derfra fandt vi så en plads med sandstrand mellem klipperne, en fantastisk udsigt og (i sæsonen) en restaurant. N35°07'00" E24°33'06" få km fra Agios Pavlos, Triopetra.  
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter