Sicilien 2008 / 2009

Startside Startside

12. oktober

Herligt - sol lige fra morgenstunden - en bytur ved havnen og den gamle bydel. Cola på en cafe ved vandet - ren hygge. I eftermiddag - arbejde - danskerne har problemer med at få deres computer til at gå på nettet - det tog en del tid at få styr på den lille fyr, men så endelig ville den snakke med nettet. Først på aftenen kom så deres venner kørende direkte fra Danmark, de skal være sammen nogle dage, for så at køre hjemad igen.

13. november

Vi har været på en kombineret udflugt og jeg- skal-finde-en-gasslange-tur, så det har været hyggeligt med besøg i flere små kystbyer. Men gasslange fik vi ikke - den findes ikke med vores forskruning her i Kroatien. Jeg har sat et spændebånd på, så får vi se. Måske har vi bedre held i Italien. I eftermiddag blev det en lille cafétur og Bonnich skulle jo også bade - det må ikke glemmes. Temperaturen løber op i 25 til 27 grader om dagen.

14. oktober

I dag har vi været på tur til Baska - igen nogle hyggelige og smukke små fiskelejer. Vi imponeres stadig over det rene, klare vand. Vi nød en herlig frokost i Baska - en kæmpe portion græsk salat og kalkun med bacon - super herlig - tilsat en halv liter alkoholfri lokal øl. Vi var så mætte, at vi sprang aftensmaden over - dog blev det til popcorn og rødvin (vi er jo ikke syge). Erling har så i eftermiddag udfoldet sig på storslået vis sammen med den lokale vaskemaskine, hvilket har resulteret i rent tøj ophængt på det nyindkøbte tørrestativ. Denne gevaldige udfoldelse af vaskelyst førte til vodka og juice hos vore naboer - Bjarne og Janne - flinke mennesker fra det nordjyske.

15. oktober

Også i dag blev udflugtsdag - en smule skyer på himlen, men ellers flot vejr. Silo og omkringliggende fiskerlejer blev udsat for vort besøg. Mor ringede på mobilen mens jeg stod på en mole i et lille fiskerleje med det skønneste vand og pragtfuld udsigt. Jeg var også nede i en drypstenshule - Biserujka - som ikke var det helt store at skrive hjem om. Endelig lykkedes det også at få bilen vasket. En let frokost med udsigt over havet og fastlandet bestod af en tunfiskesalat - smagfuldt! Vi så også et par palmer i blomst - ikke set før. Vi nar hygget med Janne og Bjarne her til aften og så er det ellers tid at får sendt e- mail til mor. I morgen drager vi så videre ind på fastlandet og sydpå.

16. oktober

Ja, så tog vi afsked med Bjarne og Janne (vi har lovet ikke at sige noget slemt om dem, da de har tænkt sig at læse denne hjemmeside) - rigtigt flinke mennesker! Krk er jo forbundet med bro. Det kostede 28 Kuna at komme herover; men det er gratis at forlade øen - de må være glade for at slippe af med os! Turen ned langs kysten er rigtig smuk, men ikke hurtig - snoede bjerg/kystveje. Vi er nået til Paklenica - vi har kørt knapt 200 kilometer. Det er overskyet i dag og temperaturen er noget lavere end de sidste par dage 16 til 20 grader. Frokosten holdt vi ved en lille fiskerhavn med en halv kirke Der er mange små campingpladser undervejs - men vi har valgt denne, da den er medlem af ACSI-ordningen, så det er billigere. Campingpladsen ligger på et fladt område ved havet, tæt ved landsbyen. Størstedelen er dækket af træer. Der er en campingbutik på området. Bad og toilet er fornyet. Beliggenheden er perfekt for udflugter. Ikke særligt varmt vand i bruserne!! Vi har fået placeret os få meter fra vandet. Bonnich har nydt det - og vi ligeså, her er herligt. Jeg var oppe i det lokale supermarked og handle ind - aftensmaden lyder på Pik Bolognese !      

17. oktober

Regnbyger i nat - overskyet og let regn til morgen. Vi håber på opklaring, så vi kan køre en se-nærmere-på-omegnen- tur. Der ligger en nationalpark i baglandet - bjørne og giftslanger - kunne jo blive spændende! Bjørnene går ikke i hi, da vintertemperaturen er så høj. Der skulle også være mange fugle- og sommerfuglearter. Klokken er 7.20, så der kan jo ske meget endnu. Jeg tog en lang gåtur med Bonnich efter morgenmaden - den længste jeg endnu har gået med mit nye ben - målet var en ruin fra 1600'tallet. Et fæstningstårn til beskyttelse mod tyrkerne. Ellers ren afslapning, kun afbrudt af et forrygende uvejr med torden, blæst og regn - jeg skulle ud og redde, hvad reddes kunne (stole og markise), med det resultat, at jeg var drivende våd og rystede af kulde - så ned under tæppet og læse en god bog - det hjalp. Erling påpeger nu, at jeg ikke har nævnt, at han blot stod i døren og så på - tør og varm - Bonnich gemte sig under sengen. Til aften er det stadig noget skyet, men ellers fint - formoder at vi drager videre i morgen.  

18. oktober

Vi begyndte den rimeligt pæne dag med at køre op til Paklenica national parken, men da den hovedsageligt et tilgængelig til fods, besluttede vi ikke at betale de 80 kuna for at køre ind i den. I stedet hentede vi Tullemor, betalte vores regning og begav os sydpå. Vi kørte over et højdedrag med en fantastisk udsigt over vandet og de mange øer - men husene var ubeboede, ødelagte, ufærdige - kilometer efter kilometer - øde, øde, øde. Så faldt tiøren i al sin gru - vi kørte igennem en slagmark fra krigen - bombesprængte huse - hele området forladt - advarselsskilte imod landminer! Det var rimeligt uhyggeligt. Ved frokosttid ankom vi så til Nordsee Camping - først kunne vi ikke lide den og var på nippe til at ville køre videre - men den vandt efterhånden som vi gik rundt på området. Det er en fantastisk udsigt ud over havet og de mange øer. Vi slog os altså ned! I eftermiddag kørte vi ind i den lille by og ned til havnen, hvor vi så et bryllupsselskab feste. Vi fandt en lille cafe tæt ved den lille mole, hvor vi bestille to små fadøl. Da vi havde siddet lidt opdagede jeg en varevogn på danske nummerplader - det undrede os lidt - men lidt efter kom en mand og spurgte om vi var danske. jo da, det måtte vi da erkende at vi er. Vi sludrede en times tid med ham. Han er kroatisk gift og bor her i byen. Vi var omkring krigen, opbygning af japanske haver, håndværkere i forskellige lande osv. Han var landskabsgartner, men lavede ikke så meget mere. Han fortalte lidt om hvor slemt det havde været under krigen - han boede her også i den periode. Autocamp Nordsee er en familieplads beliggende direkte ned til en strand ved Adriaterhavet og havnene i Pakostane.  Her er WIFI på pladsen. Faciliteterne er fine og virkeligt varmt vand.   Bonnich har fået revner i trædepuderne, hun har løbet lidt for meget på skarpe sten, så hun humper lidt og jeg smører det med kopattesalve.  

19. oktober

Vaskedag - håndvask - indkøb i Biograd - afslapning - Erling gik på gåben til den lokale by, det blev belønnet med en lille øl. Det er den samme cafe, som i går. Et lille lokalt sted med gamle mænd, der spiller kort - damer går ikke på cafe! Jeg følte mig som en ren Birgitte Nielsen - mine shorts var til vask, vi havde ikke fået skifteshorts med til mig, så jeg lånte Erlings - de er alt for korte, så jeg sad der og blottede mine lange Birgitte-ben til ære for alle de gamle mænd - nå, de var nu mere optagede af at spille kort. Bonnich har det bedre med poterne. Dette er en rigtigt afslappet plads - flere steder rigtig fin udsigt over vandet. Flamberede koteletter til aftensmad - tilsat en lettere chokeret Erling, som troede jeg var ved at brænde Tullemor af. Der er rigtigt gang i bourgonvillaerne  

20. oktober

I dag er det højt solskin og op til 27 grader. Vi kørte tur ind i landet - her er meget tørt og naturen virker noget barsk med lav, tør beplantning og klipper. Vi kom igennem endnu et landminefelt, hvor et hold mineudryddere var i gang med at finde og uskadeliggøre landminerne. Ligeledes så vi forladte landsbyer, tomme og ødelagte huse - et trist syn. Vi stoppe også ved en gammel, faldefærdig kirke og kirkegård (som dog fik stadig nye grave), på trods af forfaldet, blev der stadig lagt penge og blomster i kirken. Vi var hjemme til sen frokost - firbenene fistrer forbi vore fødder mens vi spiser vores mad i solen. Erling fik igen lovning på øl og var straks rede til at gå langs stranden til fiskerlejet og vores stamcafe. Men denne gang ville han have to øl - så jeg finder det bedst t vi kører videre i morgen. Jeg har betalt for tre nætters overnatning her til aften. Det hele virker noget rodet og uorganiseret - men jeg underskrev da en blanket til Camping Checques - og så lidt turistskat.    
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter