Spanien - Portugal 2007 / 2008

Startside Startside

18. september 2007

Ja, så har vi overlevet første nat i Tullemor. Vi havde, er dejlig tur over Fyn i går – kørte Tårs/Spodssbjerg (vores BroBiz virkede fint – glemte dog at tage betaling for Tullemor, (hun er jo også en dejlig dame), videre ad mindre veje over Fåborg og Assens. Polle fra Snave var desværre ikke hjemme – men Snave lå der godt nok. El Burro trak fint – også da vi besluttet at holde hvil på en mark – ingen problemer her. Efter Lillebæltsbroen ringede vi til Uwe i Aabenraa, som fortalte, at han var ved at lave Erling-frikadeller – herligt sagde vi, vi er der om en halv time – han var positivt overvældet. Vi fik en fin plads lige over for Uwe på Gåsevig Campingplads. De nyindkøbte kiler til at køre Tullemor op på viste sig at være for stejle, så hun rullede ned igen, et par bræddestumper hjalp dog på sagen. Min vandsystem virkede glimrende – El Burros vandbeholder blev fyld ved vandhanen med en påkoblet slange. På pladsen koblede jeg den sammen med Tullemor – og vupti blev Tullemor fyldt op med vand. Vi har sovet fortrindeligt – eller var det Uwes våde varer, der virkede søvndyssende, vi snakkede i hans fortelt til over midnat – han er lige så hyggelig, som han plejer at være. Pladsen har en herlig udsigt over Gåsevig – pragtfuldt – solen skinner til morgen – 13 grader. Vores badeværelse fungerede også fint, så det blev hjemmebad. Mærkeligt at tænke sig, at vi er på vej til Marokko – der er da langt!! Om lidt skal vi have morgenmad hos Uwe i hans fortelt.  

19. september 2007

Dagen i går forløb med råhygge sammen med Uwe, besøg i hans nye lejlighed – allerede med vandskade = byggesjusk – Lang luftetur for Bonnich og undertegnede (mig) langs stranden. Forgæves forsøg på at ringe til Svend Kotzke – ingen svar – så vi mente ikke, at vi fik træffe ham. Her til morgen spiste vi morgenmad sammen med Uwe – efter at Tullemor var klargjort og spændt for El Burro – og mætte og tilfredse rullede vi så mod Flensborg – Dyt, vink og et strålende ansigt fra en blå VW transporter på hovedvejen – ind til siden og Svend Kotzke og frue kom smilende i mod os – Tullemor var kodeordet – vi var afsløret. Politiet fik lidt ondt af, at vi holdt, hvor vi gjorde, så et kort, men fornøjeligt møde og så ad sted igen. Via Fleggaard – ingen gasflasker af vores tyske type – men fin rødvin (anbefalet af Uwe og prøvesmagt hos samme Uwe) fortsatte vi mod Elben og en fladprammet færge, som førte os over på den anden flodbred – 21,50 Euro – ved halv tretiden fandt vi Knaus Campingpladsen i Wings – lidt frokost, anvisning af standplads – imponeret tysker, som først troede, at bilen kørte på postevand, da vi tankede op ved vandhanen – siden fik han dog forklaringen med vores ekstra vandbeholder i bilen og pumpeanordning til Tullemor. Har du selv opfundet det, spurgte han, og jeg svarede beskeden: joooda. Pladsen er med mange træer og ganske rar – det er hotspot internet forbindelse, men det lykkede mig ikke at komme igennem – antennen trak det dog fint ind. Bonnich er træt – Erling spiller Juwel Quest på computeren – popcorn blev det også til (med rødvin), så vi er glade og tilfredse – Spisetid inden for rækkevidde – krebinetter med grønt.  

20. september 2007

Vi sidder i Tullemor på en våd, men grøn campingplads uden for Groningen – første standplads var mere end almindelig sumpet – og ingen strøm – Tullemor fik lov på egen hånd at køre hen til en anden og mere tør plads – men atter: ingen strøm, El Burro kørte os op til manden ved receptionen, som kom ned og rodede rund, fandt et andet stik, som havde strøm. Vejret er lunt – omkring 19 grader – men hyppige korte regnskyl. Erling beklager sig over at vores mikrobølgeovn ikke er særlig effektiv til fremstilling af popcorn – uha da. Det har i øvrigt været en behagelig tur ind i Holland, ofte i områder beliggende flere meter under havets overflade – grønt og frodigt. Vi har forsøgt at få byttet vores grønne gasflaske, købt i Burg, men her ser alle forundret på den, sådan en kan vi skam ikke bytte – mærkeligt. Foreløbig har vi rigeligt i vores letvægtsflaske fra BP I Portugal. I morgen kører vi mod Amsterdam, hvor vi bliver et par dage. Vi er ved at finde rytmen i Tullemor – og nyder det i fulde drag.  

24. september 2007

Frk. Navigator førte os fint til Amsterdam – trafikproblemer på motorvejen undervejs, men hun førte os behændigt ned på landevejen og videre ad mindre veje. Campingplads ligger i udkanten af Amsterdam i skoven Amsterdamse Bos i Amstelveen. Fin campingplads hvor Tullemor hurtigt fik sig fundet til rette. Hygge i herlig eftermiddagssol foran Tullemor. Lørdag kørte vi så ind til byen, fandt en parkeringsplads ved en af kanalerne – fyldte parkometeret op med Euro, så vi havde ca. fire timer. Første stop blev en tur med kanalrundfarten, hvor Bonnich også var velkommen (endda gratis). En rigtig fin tur på omkring en time, med forklaringer på fire sprog – nogle af kanalbroerne var så smalle, at båden kun havde få centimeter på hver side – men vi havde selvfølgelig hyret en dygtig og pålidelig styrmand/kaptajn, som kunne sit kram. Eneste minus ved turen var en flok særdeles støjende danskere, som på kort tid havde fyldt affaldsspanden med tomme øldåser. Undervejs så vi pludselig en dansk vogn parkeret ved en af kanalerne – det var vores egen El Burro. Efter turen blev det til Wienerschnitzel på en fortovscafe. Hvad gør man så – tja Erling mente, at jeg havde godt af lidt kultur, så han sendte mig på museum – sexmuseum!!! Alle afskygninger af seksualitet gennem tiderne var udstillet i billeder og figurer – om jeg lærte noget nyt – NÆH ! - På grundaf sensur: Ingen billleder! Så blev det til kaffe og øl på endnu en cafe inden turen gik tilbage til campingpladsen. Igen fint vejr. Søndag morgen kørte vi så sydpå gennem flade enge, over og under mange kanaler for at ende på en campingplads lige ved kysten omkring 10 kilometer fra den belgiske grænse. Jeg har i dag fået skældud af Erling – bare fordi jeg fandt en fin lille blind vej, hvor vi kunne holde en pause – for at vende måtte El Burro og Tullemor ud i det våde græs, som var nydeligt afgrænset af skråning og kanaler. Erling var parat til at tage flyet hjem – og jeg kunne jo som sædvanlig ikke se problemet. Vi har kun haft temperaturer op til 25 grader, men så skinnede solen da også på vore bare ben. I dag er en ren slapper – kun lidt indkøb, foretaget på den belgiske side. Atter et forsøg på at få vores tomme tyske gasflaske fyldt – ude held – men med et par adresser, som skal forsøges på turen videre sydpå i morgen. Erling er jo så sød at sætte kaffe over før han går i bad om morgenen, så kan jeg få lov at vågnet stille og roligt – men i dag skulle han lige tage revanche for min kørsel i går – hvordan da det? Jo, han tændte for kaffemaskinen uden at sætte kaffekruset under, så kaffen flød ud i overskabet, ned af væggen og ud over køkkenbordet – jeg var helt vågen da Erling vendte tilbage fra badet. Vel hjemme efter indkøbene fik vi i løbet af nul komme fem et forrygende uvejr, som fik markisen til at foretage afsindige forsøg på at flyve over skyerne. Her på campingpladsen er der trådløst internet i receptionen og på restauranten – som Gold Card ejer fik vi en times gratis adgang – vi var spændte på om vi kunne fange signalet ned på pladsen med vort fine nye udstyr – det kunne vi med lethed – men det lykkedes mig ikke at få forbindelsen til at virke (brugernavn og kode). Vil gå ned i receptionen med vore bærbare senere. Jeg lovede Erling fint vejr klokken 16.00 – nu 10 minutter i skinner solen – der var jeg heldig.  

25. september 2007

Det blev en fin aften i går - på baren gav Erling øl medens jeg gik på nettet med min bærbare – en gratis time som Gold Card medlem. E-mail hilsen sendt – og hilsner hjemmefra. I dag er det så mors fødselsdag – 95 år – ikke ringe! Hun sov lidt længe, så jeg ringede igen senere. At få fyldt/byttet vores tyske gasflaske er nærmest umuligt – ingen kender den – så vi gider ikke længere lede efter gassteder med vores flaske – vi har rigeligt indtil videre på vores BP-flaske. En del af morgenen gik med at få opdateret vores Camping Checques – vi havde købt 20 styk i går, men de viste sig ikke på kontoen – en opringning til Kolding fik rettet sagen og vi var glade igen. Gasstederne gav, som nævnt, heller ikke resultater. Vi fortsatte så mod syd og har haft rimeligt dårlige veje i Belgien, så flere skabe var sprunget op – lidt oprydning, så var vi glade og på farten igen. Vi har fundet en rigtig hyggelig plads her i Frankrig – Le Val d’Authie.

27. september 2007

Vi er nu nået til kystområdet syd for Dieppe – Cote d’Albatre – med sine flot klipppeformationer i Etretat.  En lille fin campingplads – L’Aiguille Creuse – men med et forrygende uvejr. Besluttede at tage den med ro – forlænge ledningerne på følerne til afstandsvisningen bag på Tullemor – de trådløse signaler når ikke så godt igennem til El Burro. I eftermiddag var vejret så noget bedre – om end overskyet og blæsende – så vi foretog vor udflugt til Etretat-klipperne – mægtigt flot – herefter indkøb i et koloenormt supermarked, som Frk. Navigator fandt til os.   
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!
Counter