Portugal 2015-16

Startside Startside
Counter
Siden vores tur til Norge, som var fuld af uheld, har vi specielt arbejdet på at få vort baderumsgulv tæt. Vores lokale glasfiberbådebygger ville ikke røre ved det - vi skrev til et firma i Tyskland, men de gad ikke engang svare på mailen. Campingvognsforhandleren i Maribo rystede på hovedet, men sendte os lidt ned ad vejen til et lille glasfiberfirma. - Nåh det kan jeg da godt lave, sagde han - men hvornår !! Da vor opgave ikke lige frem taltes med bland de store kunder, måtte vi vente på vores tur i rækken - utålmodige selvfølgelig - men så i sidste uge blev Erwin kørt til Maribo. Et par dage efter ringede Peter - det hedder glasfibermanden - og sagde, at han havde problemer, for plastgulvet kunne ikke tåle indholdet i glasfiberen - det blødt!!!! Humøret på nul - næste dag mødtes vi for at finde en løsning. Nu må jeg sige, at jeg tager hatten af for Peter! Han kan bare det der med glasfiber. Han havde fremstillet en studs med krave, som passede nøjagtigt ned i afløbshullet - helt fantastisk flot! De andre revner ved døren kan jeg sagtes lave, da det er små områder, sagde han. I dag har vi så fået Erwin hjem (18-11- 2015) studser med krave er monteret i afløbene og de andre revner er nydeligt repareret. Lykkelige er vi - selv Campingvognsforhandleren var imponeret Så vi kan hermed anbefale Peter: Midtlollands Glasfiber v/ Peter Jensen Banevænget 7 4930 Maribo Tlf:   54782143         20843842 Fax: 54782143 info@midtlollandsglasfiber.dk www.midtlollandsglasfiber.dk/ En prøvetur til København og så om mindre end tre uger er det ad sted med os mod syden. Helbredsmæssigt er der ikke meget nyt - kun kan jeg fortælle, at jeg har smidt 12 kilo - det føles godt ☺
Vi er blevet interviewet af Torben Brandt fra DCU
Husk Klik påbillederne!!